
KL indgik i 2007 en rammeaftale med FILMRET og en række udenlandske filmproducenter samt organisationer for skabende og udøvende kunstnere med henblik på at gøre det nemt for skolerne at anvende danske og udenlandske spillefilm i undervisningen, oplyser KL.
For at have adgang til det fulde filmrepertoire har det imidlertid i en periode været nødvendigt for skolerne - udover KL-aftalen om spillefilm i undervisningen - at indgå aftale med Motion Picture Licensing Company (MPLC)/Filmlicens, som varetager rettigheder fra en lang række betydende danske og udenlandske filmselskaber.
Det er nu lykkedes at opnå enighed mellem branchens betydeligste rettighedshavere, idet Motion Picture Licensing Company Denmark indtræder i KL-aftalen. Skolerne skal herefter alene have én aftale for at få adgang til at anvende danske og udenlandske spillefilm i undervisningen.
Administrerende direktør i KL, Peter Gorm Hansen, er glad for, at parterne nu er nået til enighed:
- Det har været vigtigt for KL at skabe klarhed på dette område og gøre det nemt for skolerne at anvende spillefilm i undervisningen. Vi har hele tiden ønsket, at der kun skulle være én aftale på dette område.
Adm. dir. i MPLC Danmark, Jens Mortensen, udtaler:
- Vi er meget glade for, at MPLC ved at indtræde i aftalen med KL giver skolerne mulighed for at anvende de tusindvis af spillefilm, som er i MPLC's portefølje. Ligeledes udtrykker advokat Johan Schlüter, FILMRET, stor tilfredshed med, at MPLC nu er en del af KL-aftalen.
En stor andel af de undervisningsrelevante danske og udenlandske spillefilm kan lånes gennem Centrene for Undervisningsmidler, og lærerne har også mulighed for at anvende spillefilm, der er købt eller lejet i detailhandlen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.