FOLKETINGET: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kunne i dag til et samråd under Arbejdsmarkedsudvalget i Folketinget fortælle, at kammeradvokaten fandt sygedagpengeforsøget, der er i gang i 17 kommuner, fuldt lovligt.
Forsøget går bl.a. ud på, at syge skal kunne fratages hjælpen, hvis ikke de møder op til aktivering mindst 10 timer ugentligt.
Udvalget havde bedt ministeren redegøre for, om ministeren kan garantere, at alt i sagen om sygedagpengeforsøg, der er igangsat i 17 kommuner, er foregået på et lovligt grundlag og om hjemlen til forsøget.
- Kammeradvokanten har konkluderet, at sygedagpengeforsøget er fuldt ud lovligt på baggrund af par. 80 i Sygedagpengeloven, som giver besæftigelsesministeren ret til forsøgsordninger. Arbejdsmarkedsstyrelsen har nu også bedt kammeradvokaten undersøge, om der kan være tale om brud EU's Menneskerettighedskonvention, sagde Inger Støjberg til samrådet i Folketinget
- Der er hjemmel i loven til alle forhold - samtale, behandlingstilbud, revalidering og genoptræning, fortalte ministeren, da hun redegjorde for kammeradvokatens svar.
Ministeren understregede også, at hun havde fuld tillid til kommunerne, at de ville overholde loven.
- Jeg beklager, at der har været foretaget formelle fejl, og at der ikke explicit er henvist til par. 80 fra starten, sagde Inger Støjberg.
Hvor er sagligheden i sygedagpengeforsøget?
Medlem af Arbejdsmarkedsudvalget, Line Barfod (EL), ønskede at vide, hvor sagligheden var henne i forsøget.
- Det gælder om at nedbringe sygefraværet og hjælpe de syge. Reglerne i kommunerne er mindsteregler. Ny forskning viser, at det er godt at holde sig i gang og jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet desto sværere er det at komme tilbage. Derfor har man i forsøget en delvis raskmelding, sagde ministeren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.