Den nye regerings udmelding om, at jobcentrene skal nedlægges, mødes med en blanding af skepsis og glæde i kommunerne.
Københavns beskæftigelsesborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), hælder mest til den positive side.
"Opgaven er faktisk simpel, det gælder om at få folk i arbejde, men lovgivning og proceskrav har skabt et monster. Jeg er helt sikker på, at vi kan løse opgaven mere effektiv og billigere, hvis vi bliver sat fri fra lovgivning, krav og kontrol," skriver han på Facebook, og i en kommentar til opslaget erklærer Allerøds borgmester, Karsten Längerich (V) sig helt enig.
Voldsomt og unødvenligt
I Aarhus er social- og beskæftigelsesrådmand Anders Winnerskjold (S) knap så begejstret. Han er bekymret over kravet om, at der skal skæres tre mia. kr. på beskæftigelsesområdet i 2030, og at jobcentrene skal nedlægges.
- Det virker voldsomt og helt unødvendigt, eftersom det ikke er jobcentrene, men tung lovgivning, rigide regler og proceskrav, der hindrer en effektiv indsats for ledige borgere, siger han i en kommentar.
Han mener dog også, at regeringens udspil rummer positive tanker.
- Først og fremmest beholder kommunerne opgaven med at hjælpe borgerne ind på arbejdsmarkedet. Det er klogt, for medarbejderne i jobcentrene har en ekspertise, der ikke kan erstattes af andre. Opgaven består, uanset om den organisatoriske ramme hedder ”jobcenter” eller noget andet, siger han.
Derudover er han tilfreds med, at regeringen lægger op til større frihed i indsatsen, så indsatsen kan målrettes efter den enkelte borgers ønsker og behov.
Superærgerligt
I Aalborg kalder job- og velfærdsrådmand Nuuradiin Hussein (S) det super ærgerligt, at man vil nedlægge jobcentrene.
- Det sender et signal om mistillid til de mange dygtige medarbejdere på jobcentrene, der hver dag kæmper for at levere et godt stykke arbejde, siger han til Nordjyske og tilføjer, at kravet om besparelser vil betyde, at man vil blive nødt til at fyre medarbejdere.
Også han erklærer sig dog tilfreds med, at kommunerne sættes mere fri. "For hvis der er noget, vi har været trætte af, så er det det her regeltyranni, der har hersket med voldsomme dokumentationskrav lagt ned over jobcentrene af staten," siger han til avisen.
Hver tredje medarbejder
I Hjørring har arbejdsmarkedschef Michael Duus regnet sig frem til, at kravet om besparelser på 3 mia. kr. svarer til, at en tredjedel af de ansatte skal væk. Det er noget, der fylder meget blandt medarbejderne, siger han til Nordjyske.
- Jeg fæstner mig jo ved den lange tidshorisont, at det er frem mod 2030, at den store besparelse skal gennemføres. Selv om der er lagt op til, at a-kasserne og private aktører skal løse en større del af beskæftigelsesindsatsen, så er jeg også ret sikker på, at kommunerne fortsat skal stå for de svageste grupper af ledige og sygemeldte borgere. Men så kommer det at hedde noget andet, siger Michael Duus.
Rådhus ombygges pga. jobcenter
I Assens er man netop i gang med en større ombygning af rådhuset, som skal gøre det muligt at samle alle 90 ansatte i jobcentret på samme adresse, skriver Fyens Stiftstidende. Ombygningen til 18,5 mio. kr. er dog ikke spildt, selv om jobcentrene ifølge den nye regering skal nedlægges, mener borgmester Søren Steen Andersen (V).
Han vurderer, at jobcentrene i dag bruger 80 procent af kræfterne på de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet, og dem forventer han også, at kommunerne vil få et ansvar for i fremtiden. siger han til avisen.
KL har onsdag i en kommentar til regeringsgrundlaget fremhævet, at en nedskæring på 3 mia. kr. på beskæftigelsesområdet ikke kan ske uden konsekvenser for, hvad kommunerne kan levere.
Socialrådgivere har en plan
Dansk Socialrådgiverforening bakker op om behovet for nytænkning, men udtrykker bekymring for spareplanerne. Ifølge forkvinde Signe Færch risikerer ellers gode intentioner at gå tabt, når der samtidig skal spares.
- Da man indførte ressourceforløb, ønskede man også at lave en helhedsorienteret indsats for udsatte arbejdsløse. Men de gode intentioner druknede i manglende finansiering, og borgerne endte med at hænge fast i forløbene i årevis. Sådan må regeringens reform af beskæftigelsesindsatsen ikke ende, siger hun.
Ifølge foreningen bruger de kommunale jobcentre cirka 12 mia. kr. om året, og dermed vil de bebudede besparelser udgøre en fjerdedel, samtidig med at de kommer i kølvandet på allerede planlagte besparelser på 1,1 mia. kr. som følge af Arne-pensionen.
Signe Færch tilbyder at besøge den nye beskæftigelsesminister med foreningens færdige udspil til, hvordan en beskæftigelsesindsats kan se ud, når socialrådgivernes faglighed bringes i spil.
Det bliver Ane Halsboe-Jørgensen (S), der som ny beskæftigelsesminister vil få en del af ansvaret for at omlægge beskæftigelsesindsatsen.
Det står i regeringsgrundlaget om jobcentre og beskæftigelsesindsats:
Regeringen vil:
Sætte den enkelte ledige i centrum og give frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus. Regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030.
Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet. Den ledige får frihed til at vælge den bedste vej frem.
Kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.
Målet med initiativerne skal være, at de ledige kommer hurtigere i arbejde.
A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde, uden at det svækker tilskyndelsen til job. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job. De skal i stedet omfattes af mere værdige indsatser med større effekt. Socialt bedrageri skal mødes med en hård og markant konsekvens.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
