
ODSHERRED: - Vi er meget glade for resultatet af undersøgelsen, fordi den viser, at Borgerservice i Odsherred Kommune fungerer særdeles effektivt på langt de fleste områder og på flere områder faktisk ligger i toppen, hvad angår høj produktivitet, siger Borgerservicechef i Odsherred Kommune, Lissi Andersen.
KMD Borgerservice har i juni 2010 gennemført undersøgelsen 'Produktivitet og effektivisering i borgerservice' i Odsherred Kommune og her sammenlignet med 23 andre kommuners borgerservice, der ligeledes har fået en benchmarking ud fra gennemsnittet af de tre kommuner, som er mest produktive i løsningen af en opgave.
22 områder er blevet vurderet - fra håndtering af folkepension til begravelseshjælp. Undersøgelsen peger på seks områder, som har betydning for kommunernes produktivitet på området, og det er arbejdsprocesserne og it-understøttelse af disse, de faglige kompetencer blandt medarbejderne, de personlige kompetencer, ressourcetildelingen, kapacitetsudnyttelsen og serviceniveauet.
Generelt kan kommunerne arbejde med Lean af arbejdsgange, procesoptimering, bredere kompetencer, yderligere digitalisering af borgerhenvendelser og målrettet implementering af en kanalstrategi, så borgernes henvendelser sker på den mest ressourcebesparende måde.
På området folkepension, førtidspension, behandling af ansøgninger og udbetaling af godtgørelser samt skat ligger Odsherreds borgerservice i toppen blandt de 24 kommuner, hvad angår produktivitet, området 'lån til betaling af ejendomsskat' har givet kommunen en andenplads efter Odder Kommune, kontanthjælp-opgaven klarer Odsherred som 4. bedste og underholdsbidrag som næstbedst - det samme gælder området 'betalingsaftaler', som omhandler rykkere og debitorforhold.
- Undersøgelsen viser, at der ikke er de store rationaliseringsgevinster og effektiviseringstiltag at hente inden for borgerserviceområdet, hvis vi samtidig vil bevare en god borgerservice, men naturligvis er der løbende behov for tilpasning af opgaverne og sikring af medarbejdernes kompetencer.
- Samtidig vil vi gerne vise borgerne de selvbetjeningsløsninger, som allerede findes i dag på nettet, og som der med Nem-Id vil komme endnu mere af de kommende år, siger Lissi Andersen.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.