Hüseyin Arac er blot den tredje politiker med indvandrerbaggrund, der har opnået valg til Folketinget. Med sig har han mange års kommunalpolitisk erfaring
Om det lige præcis skyldes den tyrkiske baggrund, at Hüseyin Arac med sin indtræden i Folketinget har været mediernes yndling, er ikke til at sige. I hvert fald ligger der en fem-seks avisudklip om ham selv og hans nye karriere på bordet i hans nye kontor, som ligger en længere vandretur væk ude for enden af Ridebanebygningen ? så langt væk man næsten kan komme fra Folketingssalen og stadig være under samme tag.
Men på trods af medie-opmærksomheden tager Hüseyin Arac det hele stille og roligt. For eksempel ignorerer han fuldstændigt og med smittende ro sin mobiltelefon, som under interviewet med dk-nyt ringer omtrent en gang hvert femte minut.
Han erkender dog, at han faktisk var meget spændt på det nye liv på Christiansborg.
- Jeg kendte jo ingenting til det overhovedet. Men jeg er blevet vældig godt og venligt modtaget her. Det giver én en tryg fornemmelse af at ?Du skal ikke være nervøs?.
Opfordret tidligere
Nu skulle man heller ikke synes, at Hüseyin Arac ville have grund til at være nervøs over ret meget mht. at gebærde sig som politiker. Med sig i bagagen har han kommunalpolitisk erfaring fra tre perioder i Århus byråd for socialdemokraterne ? den sidste periode som formand for socialudvalget.
Han blev opfordret til at stille op til Folketingsvalget allerede i 2001, men afslog.
- Jeg syntes, det var for tidligt. For det første ville jeg gerne vente til jeg kunne få en kreds, hvor jeg bor og er kendt. For det andet havde jeg været med til at sætte nogle ting i gang, som jeg gerne ville følge ordentligt til dørs. Jeg vidste godt, at jeg gerne ville ind næste gang. Men jeg tager én ting ad gangen; jeg er ikke bulldozer-typen, smiler Hüseyin Arac, der med sin baggrund som tolk færdes hjemligt i nuancerne i det danske sprog.
De svageste grupper
Dét han især gerne ville være med til at gøre færdigt i Århus var integrationspolitikken, som kommunen vedtog som den første i landet.
Integrationspolitik er stadig en mærkesag ? men ikke den eneste.
- Min vision er at tale de svagestes sag; at repræsentere alle grupper, som ikke har en interesseorganisation i ryggen, f.eks. hjemløse, udstødte, børn med menneskeligt-sociale problemer. Men der skal også være en anstændig integrationspolitik i Danmark. I den senere tid har der været skabt en destruktiv stemning, som er svær at klare. Jeg vil gerne være med til at arbejde for en mere positiv ånd.
Erfaringen
Hüseyin Arac regner med, at erfaringen fra kommunalpolitik vil være nyttig i forhandlinger.
- Som kommunalpolitiker er man vant til at gøre sin indflydelse gældende før den officielle politiske behandling. Og så tror jeg også, at det er en kvalitet, at vi er vant til at være i tæt kontakt med borgerne. Herinde taler man meget i paragraffer, statistikker, budgetter, OECD-rapporter og andre tørre termer. Når ganske almindelige mennesker ser et indslag om politik i fjernsynet, tror jeg tit at de spørger sig selv: Handler det her om mig? Som kommunalpolitiker er man meget bevidst om, at der er en virkelighed bag tallene. Og det er et mål for mig som folketingspolitiker at være med til at gøre politik mere vedkommende.
Hüseyin Arac er medlem af Folketingets socialudvalg og kommunaludvalg.
Han tager orlov fra Århus Byråd og vil her blive afløst af partifællen Max Gaarsted, der hidtil har været suppleant for socialdemokraternes borgmesterkandidat i Århus, Nicolai Wammen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.