IKAST-BRANDE: Virksomheder, der arbejder med affald i større målestok, skal ikke længere kunne operere på nedlagte landejendomme i Ikast-Brande Kommune. Kommunen vil fremover henvise dem til industriområder, skriver Horsens Folkeblad.
Tidligere på året blev en lokalplan for et stort udendørs betonknuseanlæg på en tidligere maskinstation ved Gludsted droppet efter massive protester fra naboer. Klagerne gik på tung trafik, forurening og støj fra stedet. En ny mindre omfattende ansøgning er også afvist.
Et andet firma, der ville knuse beton på en landejendom nær Ejstrupholm, er også blevet afvist. Dels bor en nabo meget tæt på, dels ville knusepladsen komme til at ligge i udkanten af det bevaringsværdige landskab, der er udpeget for at beskytte ådalene ved Skjern Å og Brande Å.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.