AALBORG: Hvis der ikke tages for meget, men heller ikke for lidt, vil det være ok, at en bydelsforening udlejer et fælleslokale i Aalborg til private, når det ellers er ledigt.
Det vurderer Ankestyrelsen, som Aalborg Kommune har bedt om en forhåndsudtalelse: Er det i orden at lade en bydelsforening få brugsret til dele af et nybygget fælleshus.
Fælleshuset bliver en integreret del af Stigsborg Børne- og Ungeunivers, som skal rumme en firsporet skole samt institutioner, og Ankestyrelsen vurderer, at det godt kan lade sig gøre at lade en bydelsforening disponere over fælleshuset, så det uden for dagtimerne kan bruges til idræts- og fællesfaciliteter for beboerne.
Det springende punkt er, om udlejning til private kan konflikte med reglerne om kommunalfuldmagt, der skal beskytte virksomheder i lokalområdet mod konkurrence fra det offentlige.
Ikke-konkurrence
Og Ankestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at fælleshuset ikke må udlejes til private fester og arrangementer, der normalt holdes hos en privat erhvervsdrivende.
Styrelsen henviser samtidig til juridisk litteratur, hvor det beskrives som "generelt set velbegrundet at kunne udleje aulaer og skolelokaler til private, idet alternativet til festen eller sammenkomsten næppe er en fest mv. på kroen eller en restaurant, men en almindelig familiefest eller sammenkomst i hjemmet."
Kommunen kan så højst kræve et beløb, der svarer til, hvad det koster, når foreningen varetager kommunale aktiviteter som forsamlingshus- og idrætsaktiviteter.
Ved udlejning til mere private arrangementer er det en betingelse, at lejen svarer til kommunens omkostninger med at drive lokalerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.