
HVIDOVRE: At det kan knibe med at få involveret borgerne i de store, langsigtede planer for byudviklingen er et velkendt problem for mange byplanlæggere og politikere landet over.
Det forsøger man nu i Hvidovre Kommune at råde bod på ved under den otte ugers høringsperiode fra den 9. august til den 4. oktober at gøre indholdet i Planstrategi 2011 levende og synligt i byens rum.
Planstrategi Live i Hvidovre betyder bl.a., at der pludselig er kommet en strand med palmer og liggestole ved den trafikerede Gl. Køge Landevej og Åmarken Station, at der bliver slukket for lyskryds og sat blomsterkummer på et stykke af Hvidovrevej, så bilisterne tvinges til at køre langsommere, at der nogle dage i august vil være gratis bybus for borgerne, at pladser og parker, der normalt ligger stille hen, nogle dage danne rammen om forskellige fælles aktiviteter for borgerne - fra leg og motion til fredags 'chill out' med unge Hvidovre-bands.
- Da vi gik i gang med planstrategien i foråret fik vi mange gode input fra Hvidovres borgere, og nu vil vi gerne have deres kommentarer til den strategi, som kommunalbestyrelsen har vedtaget ud fra vores dialog, siger projektleder Henrik Nielsen.
Folk skal proveokeres
- Planstrategi Live skal give levende eksempler på noget af dét strategien handler om og give borgerne en fornemmelse af, hvordan Hvidovre KUNNE blive i fremtiden. Forhåbentlig bliver folk 'forstyrret' eller provokeret, og vender tilbage med et 'Ja - det må vi have mere af" eller "Niks, den går bare ikke', når vi nu i løbet af de næste otte uger laver en række eksperimenter i byens rum.
Hvidovre Kommunes planstrategi sætter blandt andet fokus på bedre trafik i byen, sundhed og bevægelse, midlertidig anvendelse af byens rum, bosætning, bæredygtighed og byomdannelse. Forud for offentliggørelsen af planstrategien har kommunen via workshops, spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppe-interviews været i dialog med borgere og politikere om deres fremtidsdrømme for Hvidovre.
jos
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.