Knap hvert fjerde af de børn, der er blevet anbragt, mens de var nul til et år, havde oplevet at skifte anbringelsessted en eller flere gange, da de fyldte fem år.
Det viser en analyse, som Social- og Indenrigsministeriet udkommer med i dag, mandag, skriver Kristeligt Dagblad. Helt præcist drejer det sig om 24 pct. af de fjernede spædbørn.
På deres treårsfødselsdag havde 20 pct. af samme gruppe børn skiftet fra eksempelvis en plejefamilie til en anden mindst en gang.
At mange småbørn skifter folkeregisteradresse efter at være blevet anbragt som spæd, er et problem. Det vurderer lektor og forsker i sociale anbringelser ved VIA University College Christine Hemme.
- Når man anbringer et barn så tidligt, så burde det i udgangspunktet være nemmere at skabe en god relation mellem barnet og plejeforældrene og få anbringelsen til at køre, siger hun til Kristeligt Dagblad.
- En forklaring kan være, at selv helt små børn kan have alvorlige problemer, hvis de er født med for eksempel alkoholsyndrom eller med misbrugsabstinenser, og det kan selvfølgelig være svært for anbringelsesstedet at håndtere.
- På den anden side så er det som regel problemer, man kender til enten inden eller umiddelbart efter fødslen, hvorfor man bør finde en plejefamilie, der er rustet til at kunne håndtere dette.
Relationer dannes tidligt
Christine Hemme konkluderer, at anbringelsesskift i en tidlig alder kan få store konsekvenser for barnet:
- Det er i de tidligere år, at relationsdannelsen og tilknytningsmønstrene bliver udviklet hos børn, og selvom det er muligt at ændre mønstret, så er det enormt vanskeligt, når først relationen til en omsorgsperson er skabt.
- Derfor er det kritisk for småbørn i op til femårsalderen at blive flyttet, for det er et tillidsbrud, der kan skade deres udvikling, siger hun.
I løbet af efteråret præsenterer regeringen og socialminister Astrid Krag (S) et udspil, der blandt andet skal sikre, at flere børn bliver anbragt tidligere, end tilfældet er i dag.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.