Man er husvild på grund af brand, orkan og forurening - ikke på grund af en skilsmisse. Det fastslår Socialministeriet i ny skrivelse
En husvild har krav på at få tag over hovedet af kommunen med det samme. Men boligmangelsen skal være meget akut, før borgeren kan kalde sig husvild. Brand, orkan og forurening gør folk husvilde, men ikke skilsmisser eller opsigelser af lejemål.
Det slår Socialministeriet nu fast i skrivelse til kommunerne, som kommer fordi mange kommuner har efterlyst en præcis fortolkning af begrebet husvild efter § 66 i lov om social service. Efter denne paragraf er kommunen forpligtet til at skaffe familier eller enlige, der har mistet en bolig, midlertidig husly mod betaling.
Men der skal være tale om en person eller familie, der akut har mistet boligen og står helt uden mulighed for at få tag over hovedet, selv en midlertidig indkvartering hos pårørende eller venner.
- Personer, hvis bolig er uegnet til beboelse på grund af ødelæggelse, brand, orkan eller forurening, vil som udgangspunkt være omfattet af loven.
- Personer, der ønsker at flytte og mangler bolig i tilflytningsområdet, er ikke omfattet.
- Personer tilmeldt en c/o adresse er heller ikke umiddelbart omfattet.
- Ophør af et samliv vil heller ikke være omfattet, blandt andet fordi der ofte er midler, skriver Socialministeriet.
Det slås også fast, at kommunen ikke har pligt til at skabe nogen varig løsning af boligproblemet. Der skal blot findes den bedst egnede midlertidige indkvartering, for eksempel på hotel eller pensionat. Enlige kan få tilbudt et botilbud efter lovens § 94, men kun som en absolut nødløsning for en kortere periode.
Ikke efter lejeloven
Flere kommuner har spurgt om de boliger, som de husvilde ansvises, er omfattet af lejelovgivningen. Det behøver de ikke at være, mener Socialministeriet.
- Ved anvisning af husly efter § 66 i serviceloven er det forsorgsmæssige element dominerende og kommunens forpligtelse er lovbundet. Socialministeriet finder derfor, at retsforholdet mellem kommunen og borgeren ikke er omfattet af lejelovgivningen.
Omfanget af servicelovens § 66 er beskrevet i Socialministeriets vejledning nr. 45 af 10. marts 1998 om den sociale indsats for de mest udsatte voksne, kapitel 7.
Det slår Socialministeriet nu fast i skrivelse til kommunerne, som kommer fordi mange kommuner har efterlyst en præcis fortolkning af begrebet husvild efter § 66 i lov om social service. Efter denne paragraf er kommunen forpligtet til at skaffe familier eller enlige, der har mistet en bolig, midlertidig husly mod betaling.
Men der skal være tale om en person eller familie, der akut har mistet boligen og står helt uden mulighed for at få tag over hovedet, selv en midlertidig indkvartering hos pårørende eller venner.
- Personer, hvis bolig er uegnet til beboelse på grund af ødelæggelse, brand, orkan eller forurening, vil som udgangspunkt være omfattet af loven.
- Personer, der ønsker at flytte og mangler bolig i tilflytningsområdet, er ikke omfattet.
- Personer tilmeldt en c/o adresse er heller ikke umiddelbart omfattet.
- Ophør af et samliv vil heller ikke være omfattet, blandt andet fordi der ofte er midler, skriver Socialministeriet.
Det slås også fast, at kommunen ikke har pligt til at skabe nogen varig løsning af boligproblemet. Der skal blot findes den bedst egnede midlertidige indkvartering, for eksempel på hotel eller pensionat. Enlige kan få tilbudt et botilbud efter lovens § 94, men kun som en absolut nødløsning for en kortere periode.
Ikke efter lejeloven
Flere kommuner har spurgt om de boliger, som de husvilde ansvises, er omfattet af lejelovgivningen. Det behøver de ikke at være, mener Socialministeriet.
- Ved anvisning af husly efter § 66 i serviceloven er det forsorgsmæssige element dominerende og kommunens forpligtelse er lovbundet. Socialministeriet finder derfor, at retsforholdet mellem kommunen og borgeren ikke er omfattet af lejelovgivningen.
Omfanget af servicelovens § 66 er beskrevet i Socialministeriets vejledning nr. 45 af 10. marts 1998 om den sociale indsats for de mest udsatte voksne, kapitel 7.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
