HOLSTEBRO: Siden 1. april har Anette Colding Brun været konstitueret i stillingen som sundheds- og ældrechef i Holstebro, og nu får hun lov at fortsætte. Det oplyser kommunen, som har fastansat Anette Colding Brun.
Hun har været ansat i kommunen siden 2003 og var inden konstitueringen sekretariatschef for Social og Sundhed. Sundheds- og ældreområdet har et budget på 800 mio. kr. og 900 medarbejdere, og en af opgaverne er omstillingen til det stadig stigende antal opgaver, kommunerne overtager fra hospitalerne.
- Jeg har længe været en del af Holstebro Kommune. På den måde er jeg ikke ny, men jeg er forholdsvis ny på den her post. I løbet af det sidste knap halve år har jeg mødt en masse dedikerede ledere og medarbejdere på sundheds- og ældreområdet, og det giver mig forhåbning om, at vi sammen kan løse opgaven med at tage hånd om nogle af de mere sårbare mennesker. Set fra mit perspektiv er vi med til at løse nogle af verdens vigtigste opgaver, siger Anette Colding Brun.
Foto: Holstebro Kommune
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.