HOLBÆK: Holbæk Kommunes adm. direktør Hans Søie indstilles til afskedigelse af et enigt økonomiudvalg. Han bliver fritstillet med virkning fra den 1. november.
Sammen med afskedigelsen følger en betydelig ros til Hans Søie for 'en flot indsats' og for 'en økonomistyring, som gav orden, overblik og styring af kommunens økonomi, ligesom det har medvirket til, at kommunen har opbygget en sund likviditet'.
- Hans Søie har været en god mand for Holbæk Kommune. Han har ført kommunen sikkert igennem kommunalreformen og sat dagsordenen for en ny ledelsesmæssig og administrativ struktur i Holbæk Kommune, siger borgmester Søren Kjærsgaard (V).
Men trods de pæne ord mener økonomiudvalget altså, at der skal nye kræfter til. I pressemeddelelsessprog hedder det, at 'der indhentes nye kræfter, der kan medvirke til at fastholde en organisation i udvikling og en kommune, som udvikler sig for og med borgere og virksomheder'.
Indstillingen fra økonomiudvalget skal godkendes af byrådet på dets møde onsdag i næste uge. Derefter kan processen med at finde en afløser sættes i gang.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.