HOLBÆK: Holbæk Kommune er allerede godt i gang med klimaarbejdet. En ny skolebygning, der som den første i Danmark er udført i energiklasse I, energimærkning af alle kommunens bygninger og projekt med elbiler for kommunens egne køretøjer. Det er blot nogle af klimainitiativerne i Holbæk Kommune, der i går skrev under på en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN).
- Holbæk er en af de 25 største byer i Danmark, derfor er Holbæk Kommune nødt til at tage sin del af ansvaret for at bekæmpe den globale opvarmning. Samtidig har vi også en pædagogisk rolle som kommune til at vise hinanden og vores børn, at det er vigtigt at tage den globale opvarmning seriøst og gøre noget ved og for klimaet, siger borgmester Jørn Sørensen (R).
Holbæk Kommunes klimaarbejde udspringer af en handlingsplan for bæredygtig udvikling, hvor flere af planerne allerede er igangsat. Blandt andet får Bjergmarkskolen en tilbygning på 2.717 m2 med tolv klasselokaler, grupperum, forskellige faglokaler og en musikrotunde. Tilbygningen bliver - som en af de første skolebygninger i Danmark - udført i energiklasse 1, hvilket betyder, at bygningens energiforbrug bliver halveret i forhold til de gældende minimumsregler.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.