HØJE-TAASTRUP: Danmarks Idræts-Forbunds kommunepris blev overrakt ved Sport 2010 i Herning af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Legepatruljer, store breddestævner, integrationsidræt og nye rekreative områder til leg og bevægelse er kun en lille håndfuld af de mange idrætsinitiativer, som blev søsat i Høje-Taastrup Kommune i 2010. Men det er ikke de enkeltstående initiativer, der er afgørende for, at det endte med at blive Høje-Taastrup Kommune, der løb med hæderen som Årets idrætskommune 2010 i tæt opløb med Herning Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune.
- Vi har modtaget mange kvalificerede ansøgninger til Årets idrætskommune 2010, men Høje-Taastrup Kommune var et mulehår foran både Herning og Faaborg-Midtfyn, der var med i opløbet lige til det sidste. En af hovedårsagerne til, at Høje-Taastrup Kommune løb med hæderen er, at de tænker helhedsorienteret i en gennemarbejdet bevægelses- og idrætspolitik. Det er et eksempel til efterfølgelse for mange andre kommuner, siger Niels Nygaard, der er formand for Danmarks Idræts-Forbund og dermed med i kommuneprisens dommerkomité.
- Høje-Taastrup er en kommune med store sociale skel. Men i Høje-Taastrup prioriterer man idrætten, og sætter den højt på dagsordenen, så idrætten får den effekt, at den kitter kommunen sammen på tværs af etniske og sociale skel. Man kan sige, at idrætten i Høje-Taastrup Kommune bliver løftestang for fællesskab, sundhed og glæde. Og det kan vi kun bakke op om i Danmarks Idræts-Forbund.
Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen, der sammen med DIF's formand Niels Nyggard og DIF's næstformand Preben Staun overrakte prisen til Høje-Taastrups stolte borgmester Michael Ziegler. Ud over de 200.000 kr., der følger med prisen til et idrætsprojekt i kommunen, kan Høje-Taastrup Kommune nu markedsføre sig med at være Årets idrætskommune 2010.
Det er femte gang, at prisen uddeles. Gentofte Kommune, vandt i 2009 Svendborg Kommune vandt i 2008, Ballerup vandt i 2007 og Fredericia vandt i 2006.
Af særlige indsatser i Høje-Taastrup Kommune i 2010 kan fremhæves:
• En samlet bevægelses- og idrætspolitik, der bygger på kommunens aktuelle forhold og demografiske udfordringer, og som sammenlignes med en række kommunale, regionale og landsdækkende rapporter. På dette fundament har kommunen opstillet visioner, mål og konkrete idræts- og bevægelsesindsatser, der alle overvåges og følges op på.
• En rekrutteringsoffensiv blandt de tosprogede borgere for at få flere til at yde en frivillig indsats i foreningerne ud fra det princip, at alle skal tage ansvar for deres børns fritidsliv. Konkret har indsatsen bestået i opsøgende konsulentarbejde, informationskampagner omkring frivilligt arbejde samt træner- og lederkurser for udvalgte klubbers seniorårgange.
• En omfattende og differentieret indsats for særlige målgrupper med fokus på socialt udsatte borgere og etniske minoriteter. Kommunen har på den baggrund bl.a. modtaget Integrationsministeriets Integrationspris 2010 for 'Fritidspasset'. Idrætten er dermed et helt centralt forvaltningsområde i bestræbelserne på at skabe social sammenhængskraft i kommunen.
• Selmosen, hvor kommunen valgte at etablere et aktivt sports- og legeområde med beachvolley, streetbasket, klatrevæg, fodbold og kajakpolo ud over det oprindelige formål om at etablere et nyt vandreservoir.
Om prisen
Vinderen af Årets idrætskommune er den kommune, der vurderes at have gjort den største indsats inden for et eller flere af følgende områder det forgangne år: idrætspolitik, foreningsliv, idræt for særlige målgrupper og idrætsfaciliteter. Prisen er på 200.000 kr. og skal anvendes til et idrætsprojekt i kommunen. 10 kommuner var indstillet til prisen i 2010, og det er DIF's bestyrelse, der udgør dommerkomitéen for prisen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.