Hjemsendte skoleelever er udfordret - UniLogin er nede

KORT NYT19. MAR 2020 10.47
TEMA: Corona

De hjemsendte skoleelever kan i øjeblikket ikke tilgå UniLogin, som man blandt andet bruger til at logge ind på intranettet Aula og digitale skoletjenester. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

- UniLogin er ramt af store driftsforstyrrelser, som desværre medfører, at det pt. ikke er muligt at logge på digitale tjenester i undervisningssektoren. Ny status følger klokken 11.30, skriver ministeriet på Twitter.

Når eleverne skal passe skolen hjemmefra, kommer der stort pres på systemerne, og også tidligere i denne uge har der været forstyrrelser for UniLogin. Styrelsen for It og Læring satte tidligere i denne uge ekstra serverkapacitet ind for bedre at kunne håndtere, at der er større pres end normalt på systemerne, men det har altså ikke kunnet forhindre problemerne torsdag.

Ritzau

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt