dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hillerød køber jord

Hillerød Kommune bruger 70 millioner kroner på køb af jord
29. AUG 2007 10.16
Hillerød Kommune har købt ejendommen Dyremosegård i Skævinge for 70 millioner kroner. 14,3 af de 23 hektar er landzone, men resten af området er omfattet af en lokalplan, der giver plads til 66 parcelhuse og 24 boliger i tæt-lav bebyggelse.

Der går dog nogle år, før kommunen vil have bygget nye huse på Dyremosegård, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det pænt store jordkøb er nemlig en del af kommunens budgetstrategi og et middel til at styre udviklingen i en kommune, hvor der allerede bygges mange steder. Flere boliger giver flere indbyggere, der har brug for daginstitutioner, skoler eller ældrepleje, og derfor har borgmester Nick Hækkerup det bedst med, at jorden ved Dyremosegård nu er kommunens.

- Når vi ejer alle udbygningsarealer selv, så har vi 100 procent kontrol med udviklingen. Vi har købt Dyremosegård for ikke at byggemodne i det område, siger borgmester Nick Hækkerup.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hilleroed-koeber-jord

GDPR