OPDATERET: Denne artikel indeholdt tidligere en gennemgang af endnu ikke bekræftede dele af regeringens finanslov. Denne version bygger på det forslag, regeringen fremlagde torsdag.
Torsdag formiddag præsenterede regeringen med finansminister Kristian Jensen (V) i spidsen sit finanslovsudspil 'Et trygt og sammenhængende Danmark'. Her er de vigtigste pointer i forslaget.
Flere statslige arbejdspladser i provinsen
Regeringen bebuder, at man vil fortsætte med at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet for at sikre en bedre fordeling på tværs af landet. Der er afsat en pulje på 150 mio. kr. i 2018, og i forbindelse med et kommende udspil vil der blive taget stilling til, om der er behov for at tilføre yderligere midler i 2018 og de efterfølgende år.
500 mio. kr. ekstra til kommuner og regioner
Regeringen har afsat 500 mio. om året til en velfærdsreserve med særlig fokus på at styrke sundheds- og ældreområdet. Det skriver regeringen i en pressemeddelelse, hvor de også skriver: 'Det har høj prioritet for regeringen, at danskerne bliver mødt af en personlig og professionel service, når de selv eller deres nærmeste bliver syge.'
Løftet på 500 mio. kr. kommer udover de 1,3 mia. kr., som indgår i aftalerne om næste års økonomi for kommunerne og regionerne.
Aftalen om kommunernes økonomi indebærer samtidig en tilskudsordning til skattenedsættelser på 450 mio. kr. Tilskudsordningen målrettes kommuner, der nedsætter indkomst- skatten uden at hæve andre skatter.
Endvidere har regeringen afsat et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., som styrker likviditeten særligt i kommuner med mindre gunstige økonomiske vilkår. Derudover er det aftalt, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 350 mio. kr. i 2018, og at der afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.
Herudover ønsker regeringen som en del af aftalen om kommunernes økonomi at stramme den eksisterende modregningsordning for kommunale parkeringsindtægter.
En smule til folkeskolerne
Regeringen sender 500 mio. kr. til landets folkeskoler. Pengene er øremærket til at løfte fagligt svage elever. Midlerne tildeles skoler over hele Danmark med mange fagligt svage elever, som forma?r at løfte det faglige niveau i dansk og matematik hos de svageste elever pa? de øverste klassetrin.
Penge og krav til frie skoler
De frie grundskoler støttes af staten via den såkaldte koblingsprocent, som betegner hvor stor en procentdel af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev, de frie skoler modtager i statstilskud per elev.
Ved finanslovsaftalen for 2016 blev koblingsprocenten hævet fra 71 pct. til 73 pct. og igen ved aftalen for 2017 til 75 pct. Med regeringens finanslovsforslag for 2018 hæves den yderligere til 76 pct.
Tilskudsforhøjelsen målrettes elever med særlige behov. Konkret forhøjes Specialundervisningspuljen med 40 mio. kr., og tilskuddet til inklusion forhøjes og målrettes. Der afsættes 31 mio. kr. ekstra til en permanent tilskudsordning.
Men ingen gaver uden krav. Derfor har regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti varslet strammere krav til godkendelsen af frie grundskoler. Samtidig øges tilsynet med de frie grundskoler, som modtager tilskud fra staten.
Foreninger må vinke farvel til momsfordel
For at frigøre penge til at styrke skattevæsnet vil regeringen fratage almennyttige foreninger en af deres økonomiske fordele. Det fremgår af regeringens udspil til finanslov.
Det er den særlig ordning for momskompensation, som regeringen nu vil skrotte. Dermed kommer de almennyttige foreninger til at skulle betale mere, når de køber ind:
'Siden oprettelsen af en ordning for delvis købsmomskompensation for almennyttige foreninger i 2007 er der sket en utilsigtet glidning væk fra ordningens oprindelige formål, hedder det i regeringens udspil.'
Ordningen har tidligere været på omkring 200 millioner kroner årligt. Ud over at kanalisere penge til skattevæsnet vil regeringen desuden reservere en del af pengene til støtte af almennyttige foreninger.
Penge til politiet
Samtidig prioriteres 60 mio. kr. årligt til nye initiativer mod bandekriminalitet og 65 mio. kr. om året til hårdere straffe. Her har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) meldt ud, at regeringen vil kæmpe for at straffen for grov vold øges med en tredjedel.
Regeringen vil også tilføre flere ressourcer til politiet i forbindelse med midtvejsevalueringen af politiet, f.eks. til et øget optag på politiskolen.
Derudover har regeringen fokus på cybersikkerhed, og de vil derfor afsætte mio. kr. i perioden 2018-2021 til at sikre et samfundsmæssigt løft af cyber- og informationssikkerheden.
Flere kroner til forskning, men ikke flere pct.
Regeringen vil med finanslovsforslaget løfte det offentlige forskningsbudget for 2018 med 377 mio. kr. i forhold til 2017. Dermed fastholdes forskningsinvesteringerne på 1 pct. af BNP – altså en stagnation. I alt modtager forskningen i Danmark 22,2 mia. kr. om året.
Regeringen foreslår at give 360 mio. kr. i 2018 til Danmarks Innovationsfond for at styrke forskningen i grøn vækst, bedre sundhed og nye teknologiske muligheder. De penge skal komme fra førtidspensionen og fleksjobs-reformen.
Derudover foreslår regeringen at afsætte 240 mio. kr. til udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for miljø-, fødevare- og energiområdet samt 160 mio. kr. til Danmarks Frie Forskningsfond.
Den resterende reserve på 251 mio. kr. vil regeringen afsætte til strategiske prioriteringer inden for forskningsområdet. Regeringen foreslår blandt andet, at der afsættes 20 mio. kr. til forskning i læring og uddannelseskvalitet og 20 mio. kr. til forskning i tidlig indsats.
En mia. kr. til dig og to til dig
Regeringen møder op med en betydelig pose penge under armen, når forhandlingerne om næste års finanslov begynder til efteråret. En såkaldt forhandlingsreserve på i alt 10 mia. kr. over fire år er nemlig ifølge Jyllands-Posten beregnet til at kunne fordeles i forbindelse med forhandlingerne af de partier, der deltager.
Regeringen vil forsøge at få opbakning blandt forhandlingsparterne til at bruge nogle af pengene på at styrke politiet. Regeringen vil også prioritere omkring 410 mio. kr. frem til 2021 til en række uspecificerede vejprojekter, som skal forbedre bilisternes vilkår.
Desuden lægger regeringen op til at gøre BoligJobordningen – populært kaldet håndværkerfradraget – permanent i en lidt ændret form. Fremover skal kun målrettes serviceydelser, hvor det i dag er muligt at få fradrag for udgifter til både hushjælp og håndværkerarbejde.
Til satspuljen er der afsat 770 mio. kr.i forslaget, og derudover foreslår regeringen, at daginstitutioner og fritidsklubber bliver skattefritagede. Det foreslag står i 23 mio. kr.
Forventet vækst på to pct.
Danmark er i et opsving, hvis man skal tro regeringens prognose for dansk økonomi. For første gang i mere end et årti vil Danmark opleve en vækst i bruttonationalproduktet på 2,0 pct.
Det er i hvert fald regeringens forventning.
Hvis tallet holder, vil det markere et endegyldigt farvel til den økonomiske krise, som især satte sit præg på danske økonomi fra 2008 og frem.
Flere penge til skattevæsenet
Et flertal på Christiansborg har allerede besluttet at afsætte 6,7 mia. kr. til at genoprette skattevæsnet. Nu vil regeringen foreslå at bruge 1,7 mia. kr. ekstra over de kommende tre år.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) siger til Berlingske, at man med manøvren vil bringe bevillingerne til skattevæsenet tilbage på det samme niveau, som det var, før de omfattende og – ifølge flere eksperter – ødelæggende besparelser blev rullet ud fra midten af 00’erne og frem.
Han tilføjer, at han også efter 2021 ‘tror, at der er behov for at bruge flere penge på at sikre, at skattevæsenet fungerer effektivt’.
Derfor vil regeringen afsætte 2,1 mia. kr. ekstra i år 2021. Det vil bringe prisen på det samlede investeringsprogram op på 10,5 mia. kr. frem mod år 2021.
De ekstra milliarder skal primært bruges på nye medarbejdere og it. Men der er også en særlig pulje på 400 mio. kr. til skærpet skattekontrol med blandt andet momssvindel i små og mellemstore virksomheder.
DSB må vinke farvel til trecifret millionbeløb
DSB skal spænde livremmen ind. For regeringen foreslår med sit finanslovsforslag at skære i statens kontraktbetaling til DSB. Det skal nedbringe statens udgifter til det jernbaneselskab, der har haft store problemer med blandt andet IC4-tog, der ikke vil køre.
‘Der er gennemført en omfattende analyse af jernbanesektoren, der viser, at jernbanedriften kan effektiviseres gennem en bred vifte af tiltag. DSB har allerede iværksat en række af de foreslåede initiativer. Det gør det muligt at nedsætte statens kontraktbetaling til DSB med 207 mio. kr. i 2018, 415 mio. kr. i 2019, 622 mio. kr. i 2020 og 829 mio. kr. i 2021,’ hedder det i regeringens udspil til finanslov.
Løft af forsvaret bliver på under 2,5 mia. kr.
Når regeringen i efteråret skal forhandle med Dansk Folkeparti om finansloven, så vil der være en forhandlingsreserve på i alt 2,5 mia. kr. årligt i perioden 2018 til 2021. Pengene skal ifølge regeringen disponeres til ‘højt prioriterede temaer i forhandlingerne om finansloven for 2018’.
Regeringen har dog på forhånd en lang række emner, som man mener, pengene bør gå til. Herunder mere politi, som Dansk Folkeparti ønsker. En styrkelse af Kriminalforsorgen og sidst, men ikke mindst, et nyt forsvarsforlig.
Regeringen har i sit regeringsgrundlag lovet et "substantielt løft" af forsvaret. Hvis man alene vælger at bruge forhandlingsreserven, kan det dog maksimalt blive på 2,5 mia. kr. årligt oven i Forsvarets budget på 21 milliarder kroner årligt.
Erhvervs- og iværksætterpakke
Allerede onsdag formiddag præsenterede regeringen sit erhvervsudspil, som skal give Danmark en stærkere iværksætter- og aktiekultur, ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
Regeringen foreslår blandt andet en aktiesparekonto til borgerne efter den svenske model, som er fritaget for beskatning på afkastet. Regeringen vil også ændre vilkårene for beskatningen af almindelig aktieindkomst. I dag beskattes aktieindkomster på op til 52.900 kr. med 27 pct. og alt derudover med 42 pct. De procenter skal fastholdes, men grænsen for den høje skat hæves til 100.000 kr.
Erhvervsudspillet beløber sig på 12 mia. kr. og indebærer bl.a. også en sænket storebæltstakst og et højere skattefradrag til forskning.
Skattelettelser for 23 mia. kr.
Også tirsdag kom der et lille dryp af finanslovsforslaget fra regeringen. Egentlig skulle regeringen denne dag have præsenteret hele sit forslag, men endte med i sidste øjeblik at udskyde det til torsdag. Dog holdt de fast i at præsentere den skattepakke, der er en del af finanslovsforslaget.
Heri kunne man læse, at regeringen vil lette skatten på arbejde, biler og pension for 23 mia. kr.
Ifølge regeringen kan det i dag ikke betale sig for 50.000 danskere at arbejde. Og det skal det kunne nu. Med skatteudspillet reduceres ifølge regeringen antallet af personer, som kun har en lille økonomisk gevinst ved at arbejde, med 40 pct. Det svarer til 21.000 personer.
Læs eller download Finanslovforslaget 2018 (kort udgave, 42 sider)
eller Forslag til finanslov for finansåret 2018 (lang udgave, 3346 sider).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
