Udsigten til isvinter vækker ikke bekymring i de danske erhvervshavne. Indtil videre er der kun lidt is, og den brydes let af havnenes egne både, af færger og fragtskibe. Isbryderne ser havnene intet til.
- Selv om vi betaler 20 millioner kroner om året til statens isbrydere, kommer de aldrig ind i havnene, siger Uffe Steiner Jensen, der er formand for Danske Havne.
- Vi klarer selv opgaven, og indtil videre går det fint. Men frosten kan selvfølgelig blive så hård og langvarig, at skibstrafikken til mindre havne bliver meget vanskelig. Her hjælper statens isbrydere heller ikke, for de stikker for dybt til at nærme sig disse havne. I så fald er det mindre både med stærke motorer, der er brug for. Danske Havne vil derfor opfordre forsvarsministeren, der er ansvarlig for isbrydning, til at indgå aftale med sådanne både. For vi har i mange år betalt 20 mio. kr. om året for isbrydning uden at få noget for det, så nu må vi forvente, at varen leveres, hvis det bliver nødvendigt.
- Vi ønsker stadig en ny ordning for isbrydning, hvor havnene og skibsfarten ikke skal betale den ublu isskat på 20 mio. kr. om året. Staten må selv betale for sin forpligtelse til at holde havets motorveje isfri. Så skal vi nok fortsætte med at sikre, at skibene kan komme uhindret til og fra de danske havne, siger Uffe Steiner Jensen.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.