Har VKO glemt, at de har magten til låns

Har VKO glemt, at de har magten til låns

KRONIK Som lokalpolitiker i en - igennem 100 år - konservativt ledet kommune ved jeg hvad det betyder for magtbalancen, når et parti har siddet på magten i 100 år, skriver kronikør Anne-Mette Wehmüller (SF)
20. APR 2011 7.04

Af byrådspolitiker Anne-Mette Wehmüller

Det lyder voldsomt, og det er det også! Opgøret med nepotismen, lukketheden og vennetjenesterne under VKO kommer til at kræve et retsopgør. Et paradigmeskifte - ja man fristes til at sige et systemskifte. 10 år i vennetjenesternes vold vil opleves som frisk luft og en befrielse for alle de hårdtarbejdende embedsmænd, som jeg er sikker på har lidt under skandalerne.

Magten korrumperer. Det vidste Vaclav Havel da han sammen med en gruppe af intellektuelle kæmpede for demokrati og ytringsfrihed i det kommunistiske Tjekkoslovakiet. Der er en risiko for, at man som indvalgt og regeringsansvarlig gradvist skifter fokus. At man mister forbindelsen til det, man engang var og det der engang drev en. Der er en iboende risiko for, at man lige pludselig synes, det er rimeligt, at man springer over i køen, i venteværelset, eller kan give ens venner goder. Der er en risiko for, at man får et for tæt tilhørsforhold til os herinde og et for distanceret forhold til dem derude.

Måske er det ikke tilfældigt, at landets statsminister i helsides annoncer føler trang til at lette hjertet og fortælle os alle hvor han kommer fra: 'Der stod ikke skrevet Statsminister over min vugge i Arbejdernes Andelsboligforening i Vejle.' Når magten korrumperer, er det oftest på bekostning af borgernes interesser. På sin vis er det et studie værd, hvor centralistisk og borgerfjendsk et ellers liberalt regeringsparti kan udvikle sig i løbet af 10 år ved magten. Det er som om VKO regeringen helt har glemt, at man som folkevalgt kun har magten til låns.

Ingen konsekvenser
Se nu sagen om overbetaling af hospitalerne. På trods af, at en embedsmand i den daværende finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) ministerium vurderede, at der er 'klart bevis' for, at de private sygehuse har fået alt for mange penge for at behandle patienter fra det offentlige sygehussystem. Skønt Rigsrevisionen bevisligt er søgt ført bag lyset, er der stadig ikke indledt en undersøgelse af forløbet. Det er da underligt. For skandalerne - de skriver vel ikke sig?

I Beskæftigelsesministeriet ser det heller ikke for godt ud. Her blev der i en lind strøm fabrikeret falske tal og statistikker under den fhv. minister Claus Hjort (V). DR-Journalisten Jesper Tynel fik som bekendt Cavling-prisen for at afdække historien. Men sagen fik ingen konsekvenser. Velkommen på forsiden! Og så tilbage i skrivebordsskuffen med den sag.

I 2003 gav Hans Christian Schmidt (V)  (som miljøminister) sine landbrugsvenner 655.000,- fra den daværende Skov- og Naturstyrelses Velfærdspulje - uden at sagen fik konsekvenser. Senere som Fødevareminister har han markeret sig ved at finansiere fester for landbrugsungdommen med strip på ladet af traktoren "Tøffe."

Anstændighed
Helge Sander (V)  har tilsyneladende - det bliver ikke undersøgt til bunds- stillet 30 kritiske spørgsmål på vegne af sin veninde hjerneforskeren Milena Penkowa. Og så nænner jeg næsten ikke at nævne Henriette Kjær (K) og Lene Espersen (K). Godt nok er Henriette Kjær gift med en sygelig overforbruger, og Lene Espersen har taget sig nogle lange ferier på nogle uheldige tidspunkter. Men hvor herre bevares. Der er vist allerede nok af sager at tage fat på.

Med Birte Rønn (V) er der nu faktisk en sag. Hun blev gået. Og den sag bliver rent faktisk undersøgt. Det er dog bestemt heller ikke med VKO's egen gode vilje. Og hvis der er noget denne regering har været gode til, så er det at slå dårlige sager i hjel. Og vi har - i øvrigt - stadig til gode at se, et kommissorium for, hvad denne undersøgelse får lov at dække. Alt dette vidner om, at vi har brug for en ny anstændighed. Vi har brug for at rydde op.

Ordet anstændighed er sådan et slags ord som mange borgerlige har skamreddet igennem de sidste mange år. Så lad os være konkrete. For virkeligheden er konkret. Og vi skal - som borgere i Danmark - kunne stille krav til en ny anstændighed:

Høringer
Den danske offentlighedslov skal være den mest liberale i verden! Åbenhed i ministerkalendere skal reetableres. Også offentligt ejede selskaber skal underlægges offentlighed. Lovforberedende arbejder skal ikke kunne hemmeligholdes efter at loven er vedtaget. Der skal være åbne postlister i ministerier regioner og kommuner. Sidstnævnte er små skridt - men det hjælper alt sammen med mange bække små. Men der er også behov for at tænke ny anstændighed og oprydning på det store plan. Hvorfor ikke stille krav om

- Parlamentariske høringer
- En grundlovskommission - revidering af grundloven

De har det 'over there' i USA - parlamentariske høringer. Mange aspekter af det amerikanske politiske system fungerer ikke optimalt men netop dette aspekt, fungerer faktisk. Der skal være vidnepligt - og en parlamentarisk høring skal kunne iværksættes af 1/3 af Folketinget. Så slipper vi for, at der går rød og blå stue i den.

I dag er det sådan, at en vigtig del af magtbalancen mellem regeringen og Folketinget bygger på, at Folketinget har mulighed for at kontrollere regeringen, bl.a. gennem spørgsmål til forvaltningen. Det er sådan set godt nok. Problemet er nok bare kvaliteten af svarer. Ministre svarer ikke fyldestgørende. Mange ministrer griber til ikke svar. Som lokalpolitiker i en - igennem 100år - konservativt ledet kommune, ved jeg hvad det betyder for magtbalancen når et parti har siddet på magten i 100år.

Store oprydningsdag
Forvaltningen og det politiske niveau flyder sammen. Sker det at fremtrædende embedsmænd forsøger at sætte politikere på plads, har det oftest konsekvenser. I Tilsynet ligger der lige nu en sag om fyringen af vores fhv. kommunaldirektør på Frederiksberg. Denne er et lille lokalt eksempel på hvor galt det kan gå , når der ikke er en god magtbalance mellem det politiske og forvaltningsmæssige niveau.

Vi har i dag en tudsegammel grundlov i Danmark. Hvorfor ikke revidere den? Måske skal vi endda nedsætte en forfatningsdomstol? Vi kunne endda overveje at nedsætte en forfatningsdomstol - så vi har et sted at behandle sager som er forfatningsstridige, grundlovsstridige og et sted hvor vi kan forholde os til lov og praksis i den offentlige forvaltning. I Europa har vi EU retten - i Danmark har vi ingenting. Under alle omstændigheder er der et reelt behov for at nedsætte en grundlovskommission.

En sådan oprydning, som jeg skitserer, kommer til at tage tid! Og vi skal passe på, at vi ikke sander til i dyre undersøgelseskommissioner af skandalerne. Når det er sagt, er der i sandhed behov for store oprydningsdag i dansk politik. Der er et akut behov for at magtens spilleregler og spillerum redefineres!

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev