Er der andre kommuner, der har fortolket reglerne for refusion af udgifter til aktivering på samme kreative måde som København, der nu er blevet mødt om krav om tilbagebetaling til staten af 390 millioner? Det spørger flere partier på Christiansborg nu i kølvandet på den såkaldte Farvergade-sag. Den radikale arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard siger til Berlingske Tidende:
- Er der andre kommuner, der har samme opfattelse som København? Er der grund til at overveje, om de har været i god tro? Så må sagen gå sin gang mellem København og Arbejdsmarkedsstyrelsen, men det vil vel styrke Københavns sag, hvis alle andre kommuner havde gjort noget lignende, siger Morten Østergard, der forudser et kæmpe juridisk slagsmål mellem staten og København.
Han bakkes op af SFs arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen, der mener, at beskæftigelsesministeriets regler er én stor opfordring til at tænke kreativt. Venstres Ulla Tørnæs derimod finder, at Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse i sagen mod København er rigtig og tjener som indskærpelse af reglerne overfor andre kommuner. Hun mener desuden, at det ville klæde København at bøje sig for afgørelsen i stedet for at bruge skattekroner på en kostbar retssag.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.