
Morten Basse Jensen løb med hæderen og landdistriktsprisen 2012, oplyser Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Ildsjælen, der har en væsentlig andel i vindmølle-netværket 'Djurs Wind Power', fik prisen for sit store arbejde med at skabe arbejdspladser på Djurs.
Gennem de senere år har han arbejdet målrettet på at opbygge et netværk af lokale små og mellemstore virksomheder, der på forskellig vis kan servicere de store virksomheder, som er involveret i opførelsen af Anholt Havmøllepark.
I dag er mere end 25 lokale virksomheder og fire organisationer en del af 'Djurs Wind Power'. 18 af de involverede virksomheder har sikret sig ordre til en værdi af mere end 150 mio. kr., og netværket anslår, at virksomhederne har skabt eller fastholdt op mod 200 arbejdspladser.
Landdistriktsprisen er indstiftet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og blev uddelt for første gang på konferencen 'Visioner for vækst' 26. april.
Følgende var nomineret til prisen:
• Morten Basse Jensen, Djurs Wind Power
• Poul J. Pedersen, Thise Mejeri
• Mogens Klausen, fiskeforretning i Hune
• Steen Davidsen, Hvide Sande Service Group
• Roar Falkenberg, Søby Værft
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.