Hæv medfinansieringen på nogle af de 65+-åriges akutte indlæggelser

Af Sundheds- og Omsorgsudvalget, Københavns Kommune

Forebyg - og spar penge. Det var hovedtanken bag ideen om den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet, som trådte i kraft i 2007.

Borgerne skulle undgå indlæggelser gennem forebyggelse, men modellen belønner ikke kommunerne for at satse på forebyggelse. Resultatet er flere indlæggelser end nødvendigt.

Kommunerne skulle have et økonomisk incitament til at levere flere forbyggende ydelser og dermed reducere forbruget af antallet af indlæggelser på hospitalerne. Det var kort fortalt baggrunden for medfinansieringen, der blev indført i 2007.

Medfinansieringsmodel skelner ikke
I Sundheds- og Omsorgsudvalget i København bakker vi op om idéen, som er god nok, men der er mange gode grunde til at ændre modellen. I disse dage er regeringen da også i gang med en revision af medfinansieringen. Vi håber, revisionen går i den rigtige retning.

Endnu flere borgere kunne undgå indlæggelser på hospitalerne, hvis medfinansieringen var målrettet forebyggelse. Nogle indlæggelser kan kommunerne ikke forebygge. Andre indlæggelser kan kommunerne bidrage til at forebygge blandt andet ved at have akutpladser og medvirke ved opfølgende hjemmebesøg. Den nuværende model for medfinansiering skelner ikke. Alle indlæggelser koster det samme for kommunerne.

Indsats hvor kommunerne kan gøre en forskel
Løsningen for den kommende medfinansiering bør være, at kommunerne skal betale mere i medfinansiering, hvis en indlæggelse kan forebygges, og betale mindre hvis en indlæggelse ikke kan forebygges. Eksempelvis kunne medfinansieringen blive hævet for visse af de 65+-åriges akutte indlæggelser.

De ældre over 65 år tegner sig for over halvdelen af alle indlæggelser på hospitalernes medicinske afdelinger, og antallet af kronisk syge vokser desværre hastigt. Erfaringer fra flere af de store byer viser, at man kan hjælpe netop disse grupper bedre og billigere i kommunalt regi. Og mange indlæggelser kan undgås med nytænkning og en målrettet indsats i kommunerne.

Akutpladser virker
I Københavns Kommune har vi f.eks. gode erfaringer med etablering af akutpladser til at forebygge indlæggelser og sikre intensiv pleje efter indlæggelse.

Akutpladserne er et døgnophold med pleje og omsorg, der tilbydes efter vurdering af en læge, når borgeren pludselig ikke kan bo i eget hjem af helbredsmæssige grunde eller efter indlæggelse på hospital. På trods af at pladserne er ressourcekrævende, så er de en samfundsøkonomisk gevinst.

Der er andre eksempler, hvor medfinansiering kan rettes mod forebyggelse, og der vil være en samfundsøkonomisk gevinst, for eksempel ved tidlig indsats for udvalgte grupper af borgere med kronisk sygdom.

Vi beder ikke om flere penge
Det er ikke spørgsmål om, at Folketinget skal sende flere penge. Københavns Kommune og landets øvrige kommuner er klar til at løfte opgaven. Kommunerne har etableret et godt samarbejde med regionerne igennem sundhedsaftalerne. Vi er nu i gang med anden generation, der i endnu højere grad forpligter til samarbejde. Kommunerne har opbygget ekspertise gennem udvikling og drift af sundhedshuse, forebyggelsesindsatser i alle forvaltninger og genoptræning efter hospitalsophold.

En velkendt vending lyder, at 'den, der betaler for musikken, også bestemmer, hvad der skal spilles.' Det er et godt princip - også når det gælder medfinansiering. Som kommune har vi stort set ingen indflydelse på antallet af indlæggelser, eller mulighed for at spare penge ved at satse på forebyggelse - Vi ved desuden aldrig, hvor stor regningen ender med at blive, da det er ugennemsigtigt.

Uventet regning på 100 millioner
I København fik vi i år en uventet ekstra regning på knap 100 millioner kroner fra hospitalerne.

Den nuværende model giver ikke kommunerne mulighed for at styre budgetterne; de store forskelle mellem regionerne understreger dette. Endeligt er det for borgerne uklart hvem, der har ansvaret for udgifter til sundhedsvæsenet.

En fornyelse af medfinansieringen skal først og fremmest sikre, at flere borgere kan få gavn af en øget kommunal forebyggende indsats. Og derudover sikre, at kommunerne har den endelige indflydelse på egne sundhedsudgifter.

Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF), Susan Hedlund (S), Anette Holst Christensen (S), Jakob Hougaard (S), Trine Schaltz (SF), Jaleh Tavakoli (løsg.), Susanne Møller (K), Heidi Wang (LA), Katrina Feilberg (R), Birthe Skaarup (DF)

Foto: http://www.flickr.com/photos/valeriebb/with/318077312/