
GULDBORGSUND: I november 2023 blev Guldborgsund Kommune udsat for et hackerangreb, der kostede kommunen ca. 1,3 mio. kr. Nu har politiets afdeling for økonomisk kriminalitet og cybercrime udsendt en status, skriver Lolland Falsters Folketidende. I mailen skriver politiet bl.a.:
"Helt overordnet, så peger alting mod udlandet, hvor vi afventer svar på vores henvendelser til de lokale myndigheder. Jeg kan ikke gå i specielt mange detaljer, men min personlige vurdering er, at det er meget usandsynligt til umuligt, at vi finder frem til den egentlige gerningsmand."
Mere konkret drejer sagen sig om otte medarbejdere, der blev anmodet om at foretage bankoverførsler for over 1,3 mio. kr. i perioden 3. november - 12. december sidste år. Men det viste sig efterfølgende, at der var tale om falske fakturaer. I politiets mail skriver de videre, at der er identificeret flere bankkonti og deres indehavere, og at det muligvis vil føre til sigtelser for hvidvask. Desuden fremgår det, at intet tyder på, at gerningsmanden har haft adgang til andre kommunale dokumenter.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.