
AALBORG: Det er tandlæge Majbritt Jensen, der med rådgivning fra Brobyggerselskabet fra kommunen har genemført tandbus-projektet.
Tandbussen skal have fire holdesteder i Aalborg: Forsorgshjemmet Svenstrupgård, Herberget Forchammersvej, Frelsens Hærs Varmestue på Mølle Plads og Kirkens Korshærs Varmestue i Nørresundby.
Projektet drives af ulønnede/frivillige tandlæger.
Tandlæge Majbritt Jensen forklarer, at det er tænkt som et meget rummeligt projekt:
- Men det ikke er prøvet af før, og derfor bevæger vi os ud i nye territorier, og vi skal være omstillingsparate. Idéen er jo, at vi møder brugerne på deres hjemmebane og på deres præmisser - og ikke omvendt. Vi giver dem en behandling, der lindrer deres smerter: Og det giver mere livskvalitet, så de bedre kan tygge maden og smile. Munden er vores 'sociale visitkort'.
Hun tilføjer, at en tandtekniker fra Nørresundby vil støtte projektet med at fremstille proteser ganske gratis.
- Det er dejligt, at der er nogen, der vil tage hånd om vores udsattes borgeres tænder. Besøg hos en tandlæge er nemlig ofte noget, de aldrig får råd til, siger socialrådmand Mai-Britt Iversen (S), der selv er uddannet tandlæge.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.