ODENSE: Odense Kommune har siden februar 2010 fået flere afslag fra Datatilsynet om at få lov til at bruge Google Apps. Google har nu stillet advokater til rådighed for kommunen, fordi sagen kan blive principiel for hele Europa, skriver Fyens Stiftstidende.
Google Apps indeholder blandt andet skriveprogrammer, kalender, præsentationsværktøjer og email. Programmerne er gratis for uddannelsesinstitutioner og kan spare kommunen mange penge, som de i øjeblikket bruger på f. eks. Microsoft Office.
Problemet er, at Google Apps foregår på internettet, og at det ikke er til at vide, hvor data bliver lagret. Persondataloven, der er baseret på et EU-direktiv, kræver, at personfølsomme ikke må placeres på servere uden for EU eller USA, og at man skal vide, hvilke servere, oplysningerne opbevares på, og hvor de rent fysisk står.
Det vil Google ikke oplyse og har nu stillet en række advokater til rådighed, der prøver at finde ud af, hvordan man kan møde de krav, EU-direktivet stiller til de 30 lande.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.