dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Til venstre cheføkonom Ulrik Beck fra Kraka, til højre professor Jon Kvist fra Institut for Samfund og Erhverv ved Roskilde Universitet.
Michael Kjærgård, DK Nyt

God økonomi og knap så god oplevet velfærd

KØF "Velfærd ved en skillevej" er overskriften for årets Kommunaløkonomiske Forum.
11. JAN 2024 11.31

AALBORG: Det står fint til med økonomien, alligevel står det skidt til med den oplevede velfærd. Dette paradoks, og hvad man kan gøre ved det, stod centralt, da KL's Kommunaløkonomiske Forum åbnede torsdag i Aalborg under overskriften "Velfærd ved en skillevej".

Der er sat penge af til flere ældre og flere unge, og selv om det påvirker statens husholdningsbudget negativt, er det ikke mere, end at en lille opstramning er nok til at holde sig inden for budgetloven, sagde cheføkonom Ulrik Beck fra Kraka i dagens første oplæg. Efter penge til Forsvaret, Ukraine, demografi, løft af velfærd, lønløft og skattelettelser er der stadig 14 mia kr. i yderligere råderum.

Hvoraf kommer så forskellen i forhold til den oplevede velfærd. Kort fortalt skyldes det, at produktiviteten i privat vareproduktion er vokset markant, hvilket har trukket lønningerne op. De offentlige lønninger er fulgt med op, men ikke produktiviteten, fordi den offentlige service ikke kan automatisere fremstillingen af produkter. Så selv om der er sat penge af til flere ældre og flere unge, så er der ikke sat penge af til at det samme serviceniveau bliver dyrere, lød Ulrik Becks forklaring.

Resultat: Et forventningsgab, som der kan sættes tal på. 100 mia. kr. kommer der til at mangle over en årrække. Et beløb som det ikke er økonomisk umuligt at skaffe, derimod vil det formentlig vise sig politisk umuligt.

Privat velfærd er den skjulte reform

Men hvad så med den private velfærd? Den interesserer professor Jon Kvist fra Institut for Samfund og Erhverv ved Roskilde Universitet sig for.

Den private velfærd plejer at være elefanten i rummet, det man ikke snakker om, selv om ifølge Jon Kvist 23 pct. af dansk vefærd er privat finansieret. Konservativt estimeret, pointerede han. Han mindede også om, at det omfatter både det individuelle og det kollektive, som er privat finansieret.

"Den skjulte velfærdsreform" kaldte han det og nævnte som eksempler sundhedsforsikring, sygeforsikring, lønsikring, forsikring mod erhvervsevnetab, arbejdsmarkedspension, privatskoler, efterskoler, privat lektiehjælp, privat købt hjemmehjælp, friplejehjem.  Data for udviklingen på de nævnte områder er imidlertid usikre (ikke-systematiske), og der er brug for mere viden.

 

DK Nyt er til stede på Kommunaløkonomisk Forum i dag og i morgen og rapporterer løbende.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/god-oekonomi-og-knap-saa-god-oplevet-velfaerd

GDPR