
På en skole i Solrød testes nu appen FrontRead, som er en læsetræningsapp. Appen er gamificeret, hvilekt vil sige, at den har motiverende spillignende elementer, oplyser FrontRead.
Ifølge undersøgelsen ”Børn og unges læsning 2021”, foretaget af Center for Anvendt Skoleforskning for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, nyder to ud af tre elever i 5. klasse at læse, mens det kun gælder hver anden elev i 8. klasse.
Ifølge Lars Konzack, der forsker i gamification ved Københavns Universitet, kan spilbaseret læring være et relevant supplement til undervisningen og det eksisterende materiale:
– Gamification låner elementer fra gamingens verden i en anden kontekst, for eksempel i form af konkurrencer og pointsystem. Når læsningen sættes ind i en ny ramme – såkaldt framing – kan det styrke elevernes motivation. Men det kræver dyb designtænkning, så appen bliver et reelt bidrag til ændret læseadfærd og ikke blot en gimmick.
Dansk forskning har vist, at forventningen om spillet i sig selv kan øge motivationen signifikant. På Uglegårdsskolen i Solrød Strand, har man valgt at afprøve den gamificerede læsetræningsapp FrontRead i en treårig periode i udskolingen.
Appen har fire læseøvelsestyper som tilpasser sig med individuel feedback og progressionsvisning, hvor sværhedsgrad og læsehastighed automatisk indstilles ud fra interaktion med eleven.
– Bøgerne konkurrerer med telefonerne, og som læsevejleder i udskolingen mærker jeg tydeligt, at elevernes læsegejst er tæt på ikke-eksisterende. Derfor prøver vi nu med en interaktiv app, der presser eleverne til at yde deres bedste i en overskuelig periode, siger Trine Westergren, læsevejleder og dansklærer på Uglegårdsskolen.
Skimmetræning er blevet vigtigere
Læsning af korte digitale tekster fylder en del hos eleverne i udskolingen ifølge undersøgelsen ”Børn og unges læsning 2021”. Det stiller ifølge forskerne krav til læsehastigheden, fordi de digitale formater i højere grad lægger op til skimmelæsning og hurtig orientering.
En forbedret skimmeteknik, læsehastighed og motivation forsøger FrontRead at imødekomme med gamiceringen af portalen.
– Vi har fokus på at gøre skimmetræningen mere adaptiv og inddrage feedback, hep og diplomer. Det motiverer eleverne med succesoplevelser, som de kender fra gaming, og vores skimmetræningsprogram har forbedret over 250.000 elevers læsehastighed med cirka 50 procent, siger Mathilde Mikkelsen, læringsansvarlig hos FrontRead.
– Det kan være topmotiverende at få en score i en gamificeret app, og de unge jagter i høj grad den form for succesoplevelse i dag, ikke mindst på sociale medier, hvor et like er et game-element. Det kan dog virke demotiverende, hvis andre klarer det bedre, så det er en fordel, at FrontRead er en individuel træningsapp, siger spilforsker Lars Konzack.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.