Seks kommuner har så store sociale udgifter, at udligningsordningen ikke rækker
FYN: Et er skrivebordsberegningerne, noget andet er den økonomiske virkelighed ude i kommunerne. Seks fynske kommuner - Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns, Middelfart, Kerteminde og Assens – har så store sociale udgifter, at det udligningsbeløb de får via den kommunale udligningsordning slet ikke dækker udgifterne.
Derfor har borgmestrene i de seks kommuner netop sendt et åbent brev til velfærdsminister Karen Jespersen (V).
Her beder de indtrængende ministeren om at få rettet op skævheden. Det sker kort før, at Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg senere i denne måned skal forelægge sine vurderinger og eventuelle forslag til ændringer i udligningssystemet.
- De beregninger, vi har foretaget, viser, at de seks fynske kommuner tilsammen har en årlig udgift på det sociale område på over 0,5 mia. kr., som ikke bliver udlignet. Resultatet er, at borgerne i de seks kommuner skal tilbydes et serviceniveau væsentligt under landsgennemsnittet og et skatteniveau, som ligger væsentligt over. Årsagen er, at de reelle udgifter kommunerne har på det sociale område ikke indgår i udligningsordningen, siger borgmester Lars Erik Hornemann (V), Svendborg.
Det handler ikke om gå i rette med de udligningsniveauer, som Folketinget har vedtaget. Men til gengæld opfordrer borgmestrene i de seks fynske kommuner til, at kriterierne i udligningssystemet bliver tilpasset, så de teoretiske beregninger kommer til at passe med virkeligheden.
- Det er vores håb at velfærdsminister Karen Jespersen (V) vil stille skarpt på, at der også sker en reel justering af kriterierne, når opgørelserne over de sociale udgifter skal dækkes af udligningsordningen. Det vil være en oplagt mulighed at gøre det nu i forbindelse med finansieringsudvalgets afrapportering, siger Lars Erik Hornemann på vegne af sine borgmestrekolleger, Bent Dyssemark (V), Nordfyn, Bo Andersen (V), Faaborg-Midtfyn, Palle Hansborg Sørensen (S), Kerteminde, Steen Dahlstrøm (S), Middelfart og Finn Brunse (S), Assens.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.