Vintervejret har lagt sig over store dele af landet med både sne, frost og dertil glatte veje. Det har betydning for borgernes skraldespande i flere kommuner.
I Frederikssund har man af frygt for faldulykker sat affaldstømningen på pause i cirka to uger. Det skriver Frederikssund Kommune i en pressemeddelelse. Kommunen vil dog fortsat forsøge at hente affald ved plejecentre og daginstitutioner.
I Favrskov har flere borgere endnu ikke fået tømt deres skraldespande efter jul. Her er årsagen også de glatte veje. Det skriver TV2 Østjylland.
Siden fredag har omkring 1.000 husstande således ikke fået afhentet deres skrald på grund af frostvejret.
- Det er primært, der hvor man har bakkede veje, at bilen kan have svært ved at stå stille, og skraldemanden ikke kan stå fast, når der er så glat, siger Lone Bejder, projekt- og udviklingschef i Favrskov Forsyning, til regionalmediet.
Virksomheden RenoSyd der står for affaldstømningen i Skanderborg og Odder kommuner, skriver ligeledes på sin hjemmeside, at snevejret og de glatte veje giver udfordringer, og at flere borgere kan opleve ikke at få hentet affald.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











