Frit skolevalg hæmmer integrationen i kommuner med mange udenlandske børn

Af Lærke Cecilie Lindegård, [email protected]

I en evaluering fra Undervisningsministeriet i 2007 blev der henvist til en undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning fra 2006, der viste, at frit skolevalg kan øge segeregeringen - dvs. en ujævn fordeling af andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen havde fokus på Københavns Kommune og viste, at der er en tendens til at tosprogede elever samler sig på bestemte skoler.

En ny evaluering af det frie valg mellem folkeskoler fra Undervisningsministeriet viser, at loven overvejende ikke har ført til øget opdeling mellem eleverne. En spørgeskemaundersøgelse viser her, at 42 ud af 71 kommuner vurderer, at loven slet ikke har ført til øget segregering, mens 22 vurderer, at loven i nogen eller mindre grad har øget segregeringen og blot to kommuner mener, at loven i høj grad har medført øget segregering.

Dermed ser det overvejende ud til, at det frie skolevalg ikke øger opdelingen af elever. Men kigger man nærmere på det lokale niveau, så er der en tendens til, at en større andel af kommuner med en reletivt høj andel af elever med anden etnisk baggrund mener, at loven har skabt øget adskillelse. Her skal det nævnes, at de fem kommuner med flest udenlandske elever tilsammen har knap 40 pct. af hele landets elever med anden etnisk baggrund.

Evalueringen peger på, at det for disse kommuner kan være med til at skabe betydelige udfordringer i forhold til det kommunale integrationsarbejde.

Foto: http://www.flickr.com/photos/tinou/1329704997/sizes/z/in/photostream/