dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Frihandelsaftalen mellem EU og Canada træder i kraft torsdag

Dansk Industri forventer, at en frihandelsaftale kan løfte dansk eksport til Canada med op til 30 pct.
21. SEP 2017 8.29

Efter mange års forhandlinger mellem EU og Canada træder den såkaldte Ceta-aftale i kraft torsdag. Målet er at bryde handelsbarrierer mellem EU og Canada, der er en af verdens ti største økonomier.

De to parter underskrev aftalen i oktober 2016 efter syv års hårde forhandlinger. Den blev blandt andet forsinket, da den mindre belgiske region Vallonien blokerede beslutningen.

Her er et overblik over, hvad frihandelsaftalen betyder.

  • Handelsaftalen fjerner 98 pct. af toldbarriererne mellem EU og Canada.
  • Det ventes at spare europæiske eksportører for omkring 590 millioner euro om året svarende til 4,4 mia. kr.
  • Derudover bliver det lettere for virksomheder fra EU-lande at sælge tjenesteydelser på det canadiske marked. Det gælder eksempelvis danske ingeniører eller arkitekter, der vil udvide territoriet.
  • Desuden får virksomheder mulighed for at byde på offentlige opgaver på lige fod med canadiske virksomheder. Det kan eksempelvis være løsninger med infrastruktur.
  • Tilhængere af frihandelsaftalen venter, at den vil øge handlen mellem EU og Canada med 20 pct.
  • Modstandere af frihandelsaftalen frygter til gengæld, at canadiske virksomheder fremover kan sagsøge EU-lande, der indfører nye regler for beskyttelse af miljø og sundhed.
  • Ceta-aftalen er EU's første frihandelsaftale med et G7-land uden for EU.
  • Det er Dansk Industris forventning, at handelsaftalen kan løfte dansk eksport til Canada med minimum 30 pct.
  • I det seneste år udgjorde danske virksomheders eksport af varer og tjenesteydelser til Canada 8,7 mia. kr.
  • Torsdag træder 90 pct. af aftalen i kraft. Det er uvist, hvornår de sidste 10 pct. falder på plads. Den del af fatalen omhander investeringer og skal først godkendes af EU-landene.

Kilder: EU-Kommissionen og Dansk Industri.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/frihandelsaftalen-mellem-eu-og-canada-traeder-i-kraft-torsdag

GDPR