NÆSTVED: Den socialdemokratiske veteran Freddy Blak vender tilbage til kommunalpolitik. Han har meddelt partiforeningen i Næstved, at han er parat til at stille op, når der er kommunalvalg i 2013, skriver Sjællandske i dag.
Den tidligere medlem af Europaparlamentet, regionsrådet og byrådet i Næstved trak sig ellers, da han ikke blev valgt ind i regionsrådet i 2009, men nu har den 67-årige fået lysten tilbage. Og den slagfærdige politiker er sikker på, at han nok skal blive valgt.
- Om jeg bliver nummer to, tre, fire eller 24 på listen er bedøvende ligegyldigt. Jeg skal nok få de fornødne stemmer, siger han til avisen.
I 2002 meldte Freddy Blak sig ud af Socialdemokraterne for at undgå en eksklusion for sit dobbeltmandat og fortsatte i parlamentet som 'fri' socialdemokratisk løsgænger.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.