Af Thomas Jensen
- Vi har nu forhandlet i lang tid og undersøgt mange ting. Vi kan nu se et billede af et tilbud, sagde KL's formand Erik Fabrin (V) til dknyt kort efter forhandlingerne med finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) klokken 13.25 i Finansministeriet.
Ser den realistisk ud?
- Det er noget vores bestyrelse afgører, og derfor tager vi hjem og taler med vores bestyrelse, sagde Fabrin.
Hvad ligger der i tilbuddet?
- Der liger de elementer og emner, vi har talt om de sidste dage. Dvs. fremryk af anlæg, holde niveauet på serviceområderne, vi kører. Det er hovedingredienserne.
Er det udkast til aftale, som bestyrelsen skal godkende?
- Det afhænger af, hvordan man opfatter ordet aftale. Vi har et billede af tingene, og det vil vi præsenstere bestyrelsen.
Så finansministren har rykket sig siden i går aftes?
- Det synes jeg ikke, jeg vil kommentere. Vi har et klarere billede af, hvordan tingene ser ud end i går aftes.
Bliver I klar med en aftale i dag?
- Det kan jeg ikke svare på, før vi har drøftet det med bestyrelsen. Det er bestyrelsen, der træffer beslutningen.
Hvad vil din anbefaling være, når du mødes med bestyrelsen?
- Vi har et rids, som kan ende med at blive til noget. Vi drøfter tingene i bestyrelsen, om der er et grundlag for at fortsætte forhandlingerne.
- Vi kan sige det på den måde, der ligger ikke et udkast til en aftale. Vi har drøftet de her temaer. Vi har en skitse. Og jeg kan sige det på den måde - enderne når ikke sammen endnu, sagde næstformand i KL Anker Boye (S).
Er det 3,2 mia. kr., der skiller parterne?
- Vi har tingene i proces nu, og vi er i den fase, hvor vi orienterer bestyrelsen. Vi har et klarere billede af finansministerens verden i den her situation bedre end i går. Der er ikke et aftaleudkast eller forhold, vi kan tage stilling til endnu.
Bliver der 400 mio. kr. til madordning?
- Det giver ingen mening at tage enkeltelementer ud, sagde Fabrin.
Kan man forestille sig, at madordningen bliver taget helt af bordet?
- Det er kun fantasien, der kan sætte grænser for, hvad man kan forestille sig, sagde Fabrin.
- Det her er et puslespil og for at det kan ligge rigtigt skal alle brikkerne ligge rigtigt. Og det gør det ikke endnu, sagde Anker Boye,
Amker Boye og Erik Fabrin kommer tilbage til Finansministeriet, når de har talt med KL's bestyrelse senere i eftermiddag.
- Det er vigtigt, at bestyrelsen er ordentligt orienteret, så de kan komme med input og spørgsmål, sagde Fabrin.
Regner I med resulat i dag?
- Det kan vi ikke sige noget om, sagde Anker Boye.
- Har vi på noget tidspunkt regnet med et resultat? Vi får se, sagde en ironisk og træt Fabrin afslutningsvis.
Derpå gik de to forhandlere ud i bilen og kørte til KL's hovedsæde for at mødes med KL's hovedbestyrelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.