
ODENSE: Odense Kommune opnår lette besparelser ved at lade enlige forsørgere bruge selvbetjeningsløsninger på internettet.
De trækker det tunge læs med børn, udfordrende økonomi og mangel på tid til at nå det hele. Men når det gælder tidsbesparende online-løsninger, er de enlige forsørgere af børn oppe på dupperne, oplyser kommunen.
2.239 enlige forsørgere i Odense Kommune skiftede i januar papirblanketter ud med en ny selvbetjeningsløsning på nettet, hvor de skulle bekræfte, at de fortsat var enlige forsørgere.
- Det har betydet, at den medarbejder, der normalt skulle bruge over to måneder på at taste over flere tusind breves oplysninger ind i et program, nu kan gå ind og hjælpe til med andre arbejdsopgaver i afdelingen for familieydelser, som er ramt af nedskæringer, siger afsnitsleder Klaus Nielsen.
Enlige forsørgere reagerer hurtigt
Han er overrasket over, hvor parate de enlige forsørgere er på selvbetjeningsløsninger på nettet. I alt er 59 pct. af svarene fra kommunens enlige forsørgere sket over nettet. Der er sammenlagt 4.385 enlige forsørgere. 14 pct. har endnu ikke meldt tilbage.
Alt hvad der skulle til, var én opfordring i et følgebrev til det årlige brev om bekræftelse af forsørgerstatus, der bliver sendt ud i begyndelsen af januar.
- Vi har måske en tendens til at tro, at økonomisk svage grupper ikke kan være med, men når det gælder lette onlineløsninger, så er de altså helt oppe på dupperne. Jeg har ikke oplevet lignende tilslutning til en selvbetjeningsløsning i min tid i BorgerService, siger Klaus Nielsen.
Den nye selvbetjeningsløsning er en af en lang række, som udspringer af Odense Kommunes webstrategi. Webstrategien har til formål at give borgerne bedre service og samtidig effektivisere en række ydelser ved at digitalisere kommunikationen mellem kommunen og borgerne.
Foto: http://www.flickr.com/photos/amagill/with/22774997/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.