dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Gorm Branderup, Polfoto.

Forældre må i stigende grad overnatte på lejrskoler

Det er for dyrt at have lærere med på lejrskole om natten, så forældre må træde til i stedet. Både lærer- og forældreforening beklager udviklingen

Lejrskoler med overnatning kan ikke blive til noget, hvis forældre ikke bidrager med fritid, arbejdskraft og penge. Den væsentligste grund er lærernes nye arbejdstidsaftale, hvor lærerne skal have tillæg, hvis de skal arbejde efter kl. 17. De penge vil stadig færre folkeskoler betale. Det skriver DR Trekanten

- Udviklingen er gået mere i retning af, at ved nogle besøg må lærerne ikke deltage i selve overnatningen, siger Jan Ipsen fra Jernalderlandsbyen i Vingsted, der tilbyder skoleklasser at leve som i jernalderen i op til tre døgn.

For nylig var hele femte årgang fra Kirkebakkeskolen i Vejle tre dage i jernalderen i Vingsted. Her bidrog 18 forældre ved at være ved børnene i aften- og nattetimerne, når lærerne var taget hjem sidst på eftermiddagen.

- Det, at så mange forældre havde mulighed for at bakke op om den her tur, var jo altafgørende, siger Tina Palmelund Harrit, der som mor deltog alle tre dage.

Hun synes ikke, det er optimalt, at lærerne ikke kan deltage, men skal børnene på lejrskole, så er det eneste mulighed.

- Vi vil jo have generationer, der ikke får mulighed for at komme på lejrskole, med mindre vi prøver at hjælpe hinanden til, at det kan lykkes, siger hun til DR Trekanten.

Læreren bør være med
Formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Pedersen, mener, at udviklingen er et skråplan.

- Laver skolen et arrangement med undervisning og overnatning, så er overnatning og det sociale samvær også en del af klassens liv. Det er vigtigt, at det er læreren, der er der, og at børnene ikke skal vænne sig til andre voksne i den forbindelse, mener han.

Formanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, oplever også, at forældre i stigende omfang bliver bedt om at træde til ved lejrskoler.

Ifølge hende skydes det, at skolernes økonomi er trængt. Forældrene kan både blive bedt om at være på lejrskolen om natten, men også om at smøre et par ekstra madpakker, så det kan holdes uden for budgettet, fortæller hun.

- Jeg synes, at det er en kedelig udvikling, fordi det handler om, at skolernes økonomi er trængt, siger hun til DR Trekanten.

pv

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/foraeldre-ma-i-stigende-grad-overnatte-pa-lejrskoler

GDPR