For femte år i streg: Skarp kritik mod Skatteministeriet

Der er hård kritik af Skatteministeriet i den beretning om statens forvaltning for 2021, som Statsrevisorerne har offentliggjort mandag. Og der er et forbehold for statsregnskabet for sidste år.

"Statsrevisorerne skal – ligesom ved revisionen af statens forvaltning i 2020 – kritisere skarpt, at der har været væsentlige regelbrud og forvaltningsmangler på Skatteministeriets område i 2021. Det har givet Rigsrevisionen anledning til tre kritiske udtalelser om Skatteministeriet," lyder det i beretningen.

Det er femte år i træk, at der er kritik af forholdene på skatteområdet.

Væsentlige regelbrud

Et af de tre kritikpunkter handler om, at der fortsat er "væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets håndtering af ubetalte skatte- og afgiftskrav, der vanskeliggør ministeriets efterfølgende inddrivelse af gælden".

Skatteministeriet sendte sidste år krav til inddrivelse af i alt 8,8 milliarder kroner fra det største opkrævningssystem i ministeriet. Af disse var 34 procent af kravene låst på grund af tvivl om retskraft eller mistanke om datafejl. Herudover påpeger Statsrevisorerne, at Skatteministeriet fortsat ikke har formået at etablere systemer og processer, der i tilstrækkelig grad understøtter, at man kan inddrive persongæld. persongælden steg sidste år med 8,6 milliarder kroner, så den ved udgangen af 2021 var oppe på 122,7 milliarder kroner.

Endelig har der været "væsentlige brud på love og regler i Skatteministeriets opkrævning af grøn ejerafgift og vægtafgift for personbiler, varebiler, campingvogne og traktorer". Samlet konkluderer Statsrevisorerne i beretningen, at statens forvaltning er tilfredsstillende. Og at det samlede statsregnskab for 2021 er rigtigt, bortset fra enkeltstående fejl og usikkerheder, der tilsammen udgør én procent af statsregnskabet. Det gør imidlertid, at Statsrevisorerne bliver nødt til at tage et forbehold for det samlede statsregnskab.

Op til Folketinget

Statsrevisorerne er politisk udpegede og har til opgave at kontrollere statens udgifter. Det gør Statsrevisorerne i samarbejde med Rigsrevisionen, der ikke er politikere. De seks statsrevisorer er i øjeblikket formand Klaus Frandsen (R), næstformand Frank Aaen (EL), Henrik Thorup (DF), Troels Lund Poulsen (V), Mette Abildgaard (K) og Leif Lahn Jensen (S).

Når Statsrevisorerne tager en sag op, bliver den behandlet af Rigsrevisionen, der sender en redegørelse. Herefter kan Statsrevisorerne enten melde alt okay eller give varierende grader af kritik. Det svinger fra, at Statsrevisorerne kan finde noget "ikke helt tilfredsstillende" til, at de kan "påtale skarpt og særligt henlede Folketingets opmærksomhed". Det er så op til Folketinget og regeringen at reagere på kritikken.

Ministeren på det område, der bliver kritiseret, har typisk to til fire måneder til at afgive en ministerredegørelse til Rigsrevisionen og Statsrevisorerne om, hvordan ministeriet vil gøre tingene bedre. Om cirka et halvt år giver Statsrevisorerne en endelig betænkning over statsregnskabet. Og det er denne betænkning, som danner baggrunden, når Folketinget skal godkende statsregnskabet.

Ritzau