Allinge Havn som den ser ud når der ikke er Folkemøde.
Foto: Nils Meilvang, Ritzau Scanpix

Folkemødet skal snart beslutte sig - aflyse i år eller ikke aflyse i år?

Det strammer til. Folkemødet skal snart træffe afgørelsen.

BORNHOLM: Med nedlukning af det meste offentlige liv på grund af coronasituationen er der også voksende usikkerhed, om Folkemødet på Bornholm kan holdes i år. Arrangørerne overvejer for og imod i disse dage.

Foreningen Folkemødet skriver på sin hjemmeside, at den 'erkender, at der er stigende usikkerhed' om spørgsmålet. Som dagene går, rykker man tættere og tættere på 'et tidspunkt, hvor en aflysning ud fra en samlet vurdering kan blive nødvendig'.

'Men det er ikke der, vi er lige nu,' hedder det.

Folkemødet står i tæt kontakt med myndighederne og følger situationens udvikling nøje, skriver Foreningen Folkemødet.

Folkemødet er programsat til 11.-14. juni.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job