- Det er netop et godt eksempel på, hvorfor vi socialdemokrater vil have et loft over, hvor meget de ældre skal betale for deres mad. Vi kan ikke lade de fattige ældre i stikken på den måde. Vi mener ikke, at det bør koste mere end 45 kroner om dagen. De ældre skal jo ikke straffes for, at de ikke længere selv kan købe ind og lave mad, siger Kirsten Brosbøl, der er medlem af Folketinget for Skanderborg.
Kirsten Brosbøl betegner eksemplet fra Skanderborg som ganske rammende for, hvad der er sket med ældrepolitikken i Danmark de sidste syv år. Regeringen og Dansk Folkeparti har ført en politik, der tvinger kommunerne ud i groteske spareplaner og pris-sættelser.
- Det er jo ikke, fordi de lokale politikere i Skanderborg har et ønske om at være blandt de dyreste i landet for ældre. Men når kommunerne bliver holdt i så stramme økonomiske tøjler af regeringen, som det er tilfældet, så er det her, hvad vi vil se, siger Kirsten Brosbøl.
Socialdemokraterne er i denne uge på gaden med kampagnen ”Nu er det de ældres tur”. Et af kampagnens budskaber er, at kommunerne skal have en milliard kroner ekstra for at få råd til at tilbyde en ordentlig og værdig ældrepleje.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.