Fokus på den danske værdipolitik

Af Paul Hegedahl

Tidsskriftet Politik
Ansvh. redaktør: lektor Christian F. Rostbøll, ph.d.,
Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet.
13. udgave, nr. 1., juni 2010.
81. s., hft. 18 x 25,5 cm.
Udkommer 4 gange om året.
Produktion, administration, distribution:
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København.
Årsabonnement
Virksomheder og institutioner: kr. 600,00
Privatpersoner: kr. 400,00
Studerende: kr. 200,00
Priserne er inkl. moms plus forsendelse
Løssalg
Temanumrene kan købes i løssalg til f.eks. undervisningsbrug: kr. 160,00 inkl. moms

POLITIK er et tværfagligt samfundsvidenskabeligt tidsskrift, der publicerer artikler om politik ud fra mangfoldige akademiske perspektiver.

Tidsskriftet lægger stor vægt på at være en del af den aktuelle debat via fagligt stærke bidrag om politik. For at sikre denne aktualitet, belyser hvert nummer et udvalgt tema fra mange vinkler: Peger på sammenhænge, formidler argumenter og introducerer forskning om et relevant og aktuelt emne og går i dybden på de tre centrale områder indenfor politologien: Statskundskab, forvaltning og international politik. Temaerne søger at forene faglig teori med den aktuelle virkelighed. For at sikre alsidighed indeholder hvert nr. af POLITIK - udover temaet - en sektion med artikler uden for temaet. Endelig tilbyder en tredje sektion med anmeldelser/omtaler af bøger læserne et indblik i nyere samfundsvidenskabelig litteratur.

Det redaktionelle netværk
Tidsskriftets ansvarshavende redaktør er lektor Christian F. Rostbøll, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han er M.Sc. Political Theory, London School of Economics and Political Science 1996, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet 1998, M.Phil. 2000 og Ph.D. 2004, Department of Political Science, Columbia University. Desuden har han været udenrigskorrespondent i London for Dagbladet Information 1995-1996. Den øvrige redaktion består af lektor, ph.d. Anders Berg-Sørensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, videnskabelig assistent, ph.d. Caroline Grøn, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og adjunkt, ph.d. Tore Vincents Olsen, International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School. Redaktør for Boganmeldelser er ph.d.-stipendiat Jacob Gerner Hariri, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Bidragsyderne har alle særlig kompetence inden for det aktuelle tema - såvel samfundsvidenskabelige forskere som de praktikere, der med til at tegne samfundsdebatten. Tidsskriftet har tilknyttet et referee-system af højt kvalificerede fagfolk, der, inden artiklerne bringes, har vurderet bl.a. deres faglige relevans, nyhedsværdien og dokumentationen.

Temaer for 13. årgang 2010
1. Værdipolitik (er udkommet ultimo juni)

2. Politisk kultur og national identitet (udkommer ultimo september)

3. Kommunalreformen (udkommer medio november)

4. Symboler i politik (udkommer medio december).

Værdipolitik
I introduktionen til POLITIK nr. 1., årgang 13 skriver redaktøren, at det i dag er alment anerkendt, at fordelingspolitik ikke alene forklarer de politiske partiers placering i forhold til hinanden. Artiklerne inden for temaet analyserer forskellige aspekter af værdipolitikken og dens overordnede politiske betydning.

Som redaktøren skriver, er fokus på værdier vigtigt for politiske tænketanke, og derfor lægger dette temanummer ud med et interview med projektleder, mag.art. i filosofi, Henrik Gade Jensen (1959) fra CEPOS, og direktør, cand.scient.adm. Jens Jonatan Steen (1981) fra Cevea, som svarer på spørgsmålene:

1. Hvordan vil du forklare baggrunden for oprettelsen af jeres tænketank?
2. Hvordan forstår du relationen mellem begrebet politik og begrebet værdipolitik?
3. Hvem får noget ud af værdipolitik?
4. Hvordan forestiller du dig, at tænketanke kan spille en politisk rolle?

Trods deres, forudsigelig, forskellige politiske holdninger, der kommer til udtryk, er de enige om, at al politik er værdipolitik.

Ud over dette interview omfatter temaet om værdipolitik fem artikler:

Manden eller bolden?
Om værdier, politik og deliberativt demokrati
Af lektor, cand.mag. Jørn Loftager, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
I denne artikel sætter forfatteren spørgsmålstegn ved ideen om, at værdipolitik skulle være noget nyt. Ud fra klassisk sociologisk teori og teorien om deliberativt demokrati (politiske beslutninger baseret på en udveksling mellem konsensusbeslutningstagning og repræsentativt demokrati) fremfører Jørn Loftager en kritisk analyse af den politiske værdidiskurs. Han frygter, at fokus på identitet og værdier underminerer ideen om politik som udveksling af argumenter og problemløsning.

'It's the economy, stupid!' - eller ‘Crisis? What Crisis?'
Danske vælgere undervejs med den økonomiske krise 2008-2009
Af professor, cand.scient.pol. Jørgen Goul Andersen,
Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, CCWS - Centre for Comparative Wellfare Studies, Aalborg Universitet
Jørgen Goul Andersen undersøger i sin artikel, om den økonomiske krise fejer andre emner væk fra den politiske dagsorden - flytter fokus fra værdier til økonomiske spørgsmål. Den økonomiske krise i Danmark var reelt meget omfattende, men blev undervurderet af vælgerne. I artiklen rejses en række interessante spørgsmål om krisebevidsthed og dens effekter som fx benægtelser af problemet og placering af skyld og ansvar.

Danske meningsdannere om køn og kulturel mangfoldighed
Af post doc, cand.mag. Helene Pristed Nielsen, ph.d.,
Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold,
Aalborg Universitet
Artiklen bygger på et interviewmateriale om meningsdanneres syn på køn og kulturel mangfoldighed. Forfatteren interesserer sig for, hvordan meningsdannerne omtaler forholdet mellem kønsligestilling på den ene side og spørgsmålet om religiøs og kulturel mangfoldighed på den anden side.

Samfundets trosbekendelse
Af professor, dr.pæd. Ove Korsgaard, ph.d., Institut for Pædagogik,
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Artiklen har den danske skoles formidling af grundlæggende værdier som emne. Den giver en historisk gennemgang af diskussionerne af, hvilke værdier skolen bør videregive til den opvoksende generation, fx om den bør fremme bestemte livsopfattelser eller skal være neutral på dette område. Den grundlæggende problematik er forholdet mellem opdragelse i fælles værdier og pluralisme.

Det undrer denne anmelder noget, at artiklen - som er yderst relevant og værdifuld - ikke i sine referencer medtager en af de bedste bøger, der er skrevet om danskernes værdier, efter anmelderens mening - og netop med udgangspunkt i de værdier, som de danske skoler har formuleret gennem mange år. Her tænkes på Peder Skyum-Nielsen: 'Arveguldet. Danskernes værdier', Syddansk Universitetsforlag, 2006. ISBN978-87-7674-384-0. Men den er så hermed varmt anbefalet.

Køn, (u)ligebehandling og den danske folkekirke
Af lektor, sociolog Christel Stormhøj, ph.d., MA,
Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet
Muslimske kvinders manglende ligestilling nævnes ofte - meget ofte - i den offentlige debat. Men hvad med kønsdiskriminationen i folkekirken, spørger Christel Stormhøj i denne artikel. Og hun fortsætter: 'Hvor langt bør retten til religionsfrihed trumfe kvinders ret til ikke-diskrimination i liberal-demokratiske samfund? Kan folkekirkens undtagelse fra ligebehandlingsloven forsvares ud fra politisk teori, på baggrund af statens sammenfletning med kirken samt i lyset af menneskerettighedskonventionen? Det foreslås, at ligebehandlingsprincippet lovfæstes i folkekirken.'

Uden for tema er der én artikel:

Danske domstole mellem tradition og fornyelse
Af konstitueret landsdommer, lektor, cand.jur. Michael Gøtze, ph.d.,
Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Artiklen behandler rekrutteringen til danske domstole. Den politiske målsætning at gøre rekrutteringen til domstolene mere alsidig går tilbage til 1998, da Folketinget vedtog en række ændringer af det eksisterende domstolssystem for at sikre en betydelig mere åben rekrutteringskultur, men selv om der er et momentum, er der efter forfatterens mening stadigvæk lang vej at gå. Michael Gøtze mener på baggrund af data, at målet om bred rekruttering med den nuværende udviklingstakt måske vil være realiseret om et par generationer. Artiklen giver en række data for udviklingen i graden af diversitet i dommerrekrutteringen og argumenterer for, hvorfor diversitet er vigtig for domstolenes legitimitet.

Efter anmelderens synspunkt burde der være grund til en lige så målrettet og bevidst ændring af rekruttering af nævninge. Det er stadig partierne, der udpeger nævninge.

Bogomtalerne
I dette nr. af POLITIK er der desuden grundige omtaler af tre bøger:

Jørgen Ørstrøm Møller: 'Political Economy in a Globalized World';
World Scientific Publishing, Singapore 2009.

Martin Marcussen og Karsten Ronit (red.): Globaliseringens udfordringer. Politiske og administrative modeller under pres';
Hans Reitzels Forlag, København 2009.

Lynn Vavreck: 'The Message Matters. The Economy and Presidential Campaigns';
Princeton University Press, Princeton 2009.

Et meget aktuelt tema
Dette nr. af POLITIK og dets tema rammer lige ind i den aktuelle politiske debat, hvor det, der tilsyneladende overvejende er en debat om finansiering af det danske samfund, i meget høj grad er et værdipolitisk opgør, som kunne gøres mere konkret i stedet for at være kamufleret som forslag til, hvordan underskuddet i stat, regioner og kommuner skal dækkes. Man føler sig godt orienteret om en række væsentlige aspekter i forbindelse med værdipolitik og dens grundlæggende betydning for den politiske debat og samfundets udvikling - og udfordret til at tage bekvemme holdninger op til overvejelse. Det ville være godt for diskussionerne og seriøsiteten i den kommende valgkamp, hvis de aktive deltagere i den, vil give sig tid til at læse artiklerne. Så de, som Jørn Loftager skriver, vil begynde at interessere sig mere for substansen end for spillet om magten - bolden snarere end manden (og kvinden) og at hensigtsmæssigheden af den aktuelt dominerende værdipolitiske forståelsesramme både tematiseres og problematiseres. Fx bruges begrebet sammenhængskraft i en række sammenhænge uden klar forståelse for, hvad det egentlig indeholder, men på mere eller mindre demagogiske måder. Ove Korsgaard husker os i sin artikel på, at Karen Jespersen ved sin tiltrædelse som socialminister i september 2007 kaldte sig selv for 'minister for sammenhængskraft'.

Ove Korsgaard stiller spørgsmålet, om det i dag er nødvendigt og/eller ønskeligt med en nyformulering af 'samfundets trosbekendelse'?: ' - - - trosbekendelsen har skiftet indhold gennem historien. I disse år udkæmpes tydeligt en kamp mellem to forskellige bekendelser. Den ene fremhæver 'dansk kultur' som sammenbindende kraft, (kulturkanon), den anden 'demokratisk medborgerskab' (demokratikanon)'. Og han erklærer klart og tydeligt, at for at samle en befolkning i et stadigt mere multikulturelt, multietnisk og multireligiøst samfund, kan en betoning af 'det politiske' skabe et fællesskab om det at være borger uanset kulturel baggrund og religiøs orientering frem for at fokusere på det 'kulturelle' og/eller 'det religiøse', der kan føre til en opdeling af samfundet i parallelsamfund. Koncentrationen om det politiske ' en model, der i virkeligheden bygger på en syntese mellem en liberal idé om pluralisme og en republikansk idé om medborgerskab, synes at være det bedste bud på, hvordan man i et stadigt mere heterogent samfund kan udvikle et politisk fællesskab, man som borger kan identificere sig med og føle sig hjemme i.' Denne klare opdeling er interessant i forbindelse med nogle politikeres forsøg på at blande værdipolitik sammen med økonomien.

I øvrigt kommer flere af artiklerne på forskellig vis ind på 'opinionsledere' - et begreb, som var genstand for en del overvejelser og analyser for flere år siden. Måske er tiden moden til, at det får en renæssance - ikke mindst i perspektiv af de helt ændrede muligheder og vilkår, som den moderne informationsteknologi har skabt.

Supplerende links
http://www.tidsskriftetpolitik.dk/index.php?id=2
Her kan man finde en række oplysninger om POLITIK.

http://www.cepos.dk/om-cepos/hvad-er-en-taenketank/
En interessant beskrivelse af, hvad er en tænketank