Fogh: Min eneste fejl var kommunernes økonomi

- Der er én ting, jeg synes, vi kunne have gjort bedre. Vi skulle have styret kommunerne meget meget strammere, end det vi gjorde. Hvert år overskred de budgetterne. Siden har man heldigvis rettet op på den ved at lave budgetloven, som styrer de kommunale udgifter meget bedre.

Så kontant er udmeldingen fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, da dknyt møder ham til en forelæsning om den økonomiske politik i perioden 2001-2009.

For midt i opremsningen af, hvad regeringen i den periode gjorde rigtigt økonomisk, er der én ting, som nager ham: Kommunernes udgifter stak af, og han burde derfor have lavet en budgetlov. Men et opgør med kommunerne var Venstre slet ikke klar til på det tidspunkt.

- Staten var god til at holde udgifterne i ro. Men i amterne og i kommunerne bare steg og steg de. Så hvert år, når min finansminister Thor Pedersen skulle forhandle med KL og amterne, var problemet, at de havde lovet, at overholde sidste års aftale. Men de gjorde det bare aldrig. Så forhandlingerne startede altid med at eftergive sidste overtrædelse. Og så byggede man oven på den. Det skete år efter år. Og det er jo ikke en styring. Så der må jeg blankt sige, at på det punkt, ville jeg gerne have gjort bedre, siger Anders Fogh Rasmussen til dknyt.

‘Det opgør var vi ikke klar til at tage’
Derfor skuler Anders Fogh Rasmussen også misundeligt til den budgetlov, som Helle Thorning Schmidt fik gennemført i 2012. Derefter var det forbudt for kommunerne at overskride de økonomiske rammer.

- Budgetloven har virket, og vi skulle have gjort noget lignende tidligere. For frem til kommunalreformen kunne vi se, at kommunerne og amterne lod udgifterne eksplodere.

Alligevel undlod Foghs regering at tage det, han i dag kalder et ‘nødvendigt opgør’ og lægge loft over de kommunale udgifter.

- Der er mange gode grunde til at vi ikke tog det opgør. Eller. Der er i hvert fald mange grunde. Men den vigtigste af dem er, at Venstre er et stærkt kommunalt parti, og på det tidspunkt var vi slet ikke klar til at tage det opgør internt i partiet. Men vi burde have gjort det. Det må jeg sige, siger han til dknyt.

Men ud over kommunernes økonomi, mener Anders Fogh Rasmussen ikke, at der er en eneste fejl i den økonomiske politik, hans regeringer førte. Trods kritik fra blandt andet Rangvid-udvalget og den daværende nationalbankdirektør om den økonomiske politiks rolle i finanskrisen, er der altså stadig ‘ikke noget at komme efter’.

Kommunalreformen er en stolthed
En ting, Anders Fogh Rasmussen til gengæld ikke fortryder, er kommunalreformen, der blev implementeret i 2007. Den er en stolthed i dansk demokrati:

- Når du sammenligner det danske kommunalstyre med andre, så er vi nået meget langt i Danmark, og vi bliver misundt udefra. Vi har ikke bare lavet sammenlægninger og centraliseret lokalt. Vi har samtidigt decentraliseret fra staten og ud til kommunerne, som nu har fået en størrelse, hvor de også kan bære en række af de udgifter, som der var behov for, siger han.

Den decentralisering, Anders Fogh Rasmussen taler om, indebærer blandt andet overtagelsen af undervisning af specialbørn. Det havde tidligere været en amtslig opgave, som kommunerne nu ifølge den tidligere statsminister er store nok til at håndtere. Og netop det, fortæller han, oplever han ofte, at andre lande misunder Danmark - at kommunerne er i stand til at varetage opgaver, som ellers skulle ligge i større enheder.

Alligevel medgiver han, at det ikke udelukkende er gode ting, der er kommet ud af strukturreformen, som kommunalreformen også kaldes. For med stordriftsfordele følger også stordriftsulemper.

- Men man kan ikke rulle den tilbage. I den forstand har vi lavet den struktur, der skal til. Om det til evig tid gælder for regionerne, vil jeg ikke svare på. Men den kommunale struktur kommer til at holde i mange år, siger han.