
KØBENHAVN: I finansloven for 2012 er der afsat 500 millioner kroner til kommunerne til at sikre bedre normeringer i daginstitutioner og dagpleje. Men en ny rundspørge, som Epinion har foretaget for FOA, viser, at kun 14 pct. af kommunerne vil bruge alle pengene på bedre normeringer. Det oplyser FOA.
Hele 17 pct. af kommunerne vil bruge nogle af pengene på andre områder end dagtilbud. En tredjedel vil bruge pengene på dagtilbudsområdet men ikke nødvendigvis på bedre normeringer. Og mere end en tredjedel har endnu ikke besluttet sig.
- Det burde ligge fuldstændig fast for alle landets kommuner, at pengene selvfølgelig skal bruges på at sikre, at der kommer flere pædagoger og pædagogmedhjælpere til børnene. Den er i virkeligheden ikke så meget længere. Jeg går da ud fra, at regeringen vil tage initiativ til at sikre, at kommunerne bruger de 500 mio. kr til bedre normeringer, sådan som det er aftalt, siger Jakob Sølvhøj, der er formand for FOAs pædagogiske sektor.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.