Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Flytbar skov åbner i Esbjergs centrum

Flytbar skov åbner i Esbjergs centrum

Ubebbygget grund bliver ny og anderledes opholdsoase med træer i containere og kunstgræs
4. AUG 2011 14.14

ESBJERG: Den flytbare skov er nyskabende med et moderne design, hvor blå, gule og røde farver dominerer. Indretningen vil bestå af store træer i containere, farvestrålende kæmpe urtepotter med buske og græsplæner med kunstgræs samt to legeredskaber til små og større børn. Alt udstyr kan med kort varsel fjernes, når grunden skal bebygges og placeres andre. Derfor er der heller ikke sat en tidsbegrænsning på, hvor lang tid skoven vil stå på grunden.

1. viceborgmester Jakob Lose (V) vil forestå i indvielsen og retter forinden en tak til ejeren af grunden:

- Projektet har kunnet lade sig gøre, fordi ejeren af grunden har været villig til at stille grunden til rådighed. Det vil jeg gerne rette en tak til ejeren E. Dam Jensen for. Det giver os muligheden for at tilbyde borgere og gæster i byen et anderledes opholdssted, som vil være et velkomment tiltag i bymidten.

Formand Per Andersen fra Esbjerg Byforum fortæller, hvordan ideen opstod:

- Vi har ladt os inspirere af midlertidige opholdssteder, som vi oplevede på en studietur til Hamborg. Her så vi muligheden for at overføre ideen til Esbjerg. Det er et tiltag, som gør vores by mere attraktiv og endnu engang sætter Esbjerg på landkortet i forhold til at være fremme i skoene.

jos