Flygtninge med særlige handicap udfordrer udkantskommune

Af Kim Rosenkilde Nielsen
[email protected]

BORNHOLM: De seneste år har Bornholms Regionskommune modtaget flere flygtninge med behov for behandling, som er så specialiseret, at den ikke tilbydes på øen. Det har både menneskelige omkostninger og belaster en i forvejen presset økonomi.

- Vi har været begunstiget med, at de fleste af de flygtningen vi har modtaget i mange år primært har haft integrationen som udfordring. Men nu får vi en meget stor procetdel, som også har andre udfordringer, siger Allan Westh, jobcenterchef i Bornholms Regionskommune.

Han peger på, at der bl.a. er sket en drejning i flygtningepolitikken, hvor der er kommet et andet fokus på, hvilke FN-kvoteflygtninge der kommer til Bornholm.
Derfor har størstedelen af de 30 - 40 flygtninge, der årligt kommer til Bornholm, de sidste tre år primært været burmesere fra FN-lejre, der er ved at blive tømt.
Og der har været et stigende antal personer iblandt, som har haft brug for behandling og specialtilbud, som ikke findes på Bornholm. Det gælder eksempelvis tre døvstumme.

- Det betyder, at vi modtager nogle flygtninge, som får en markant øget belastning ved, at de skal ligge og rejse frem og tilbage mellem Borholm og Sjælland for at komme på et relevant behandlingstilbud, siger Allan Westh.

Appel til staten

Bornholms Regionskommune retter efter sommerferien en generel henvendelse til Udlændingeservice, som er ansvarlig for at fordele flygtningene blandt landets kommuner. Henvendelsen skal gøre opmærksom på, at det kan være uhensigtsmæssigt at flygtninge med behov for specialiseret behandling anvises til en udkantskommune.

- Der må også være andre udkantsomrdåer, som oplever de her udfordringer. Så vi opfordrer Udlændingeservice til at tage hensyn til, hvis flygtninge har specifikke behandlingsbehov og så såvidt muligt tilpasse det med nærheden af de relevante bahndlingstilbud, siger Allan Westh.

Han peger på, at udkantskommunernes problem bliver så meget desto større i takt med, at specialbehandlingen koncentreres på færre og større enheder rundt om i landet.

Økonomiske hensyn

Men det her kan også give indtrykket af, at I ser flygtninge med et særligt behandlingsbehov som en økonomisk byrde, som I ønsker at skubbe over på andre. Spiller hensynet til økonomien ind i den her sammenhæng?

- Der er selvfølgelig et økonomisk perspektiv i det her. Men det handler jo også om, at det bliver uforholdsvis dyrt for Bornholm, fordi man skal lave specialtilbud, vi ikke har i forvejen, siger Allan Westh.

Han understreger, at en betydelig del af udgifterne ligger i regionalt regi.

- Men det giver en fordyrende omstændighed og menneskelig belastning, at man skal flytte folke frem og tilbage over en længere periode, for at de kan få de rette behandling. Det er det, vi gerne vil undgå, siger Allan Westh.