Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job
Andel i pct. af kommunens borgere, der har besøgt et bibliotek de seneste tre måneder.
Foto: Danmarks Statistik

Flest går på biblioteket i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør

Lån og aflevering af bøger er stadig vigtigste grund til at gå på biblioteket.
3. NOV 2020 8.55

42 pct. af de 16-89-årige har været fysisk på biblioteket i løbet af en tre måneders periode. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Men der er store kommunale forskelle. Flest har besøgt biblioteket i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør, hvor næsten seks ud af ti borgere har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder.

Omvendt er Vesthimmerland, Hedensted og Thisted de kommuner, hvor færrest svarer, at de har besøgt et bibliotek. Her er det kun omkring hver fjerde borger.

Flest kommer for at låne

Den primære årsag til at besøge biblioteket er stadig at låne og aflevere bøger. Borgerne har angivet disse formål med deres besøg:

  • Lån og aflevering af bøger: 32 pct.
  • Lån og aflevering af cd'er eller dvd'er: 2 pct.
  • Finde information eller inspiration til læsestof: 5 pct.
  • Læse, studere og mødes med andre: 6 pct.
  • Hjælp og vejledning: 1 pct.
  • Foredrag, undervisning, møder: 3 pct.
  • Børneaktiviteter: 3 pct.
  • Digitalt udlån: 1 pct.
  • Udlån af lydbøger: 1 pct.
  • Print og scanning: 3 pct.

De tre første punkter, som Danmarks Statistik kalder "det klassiske brug", har flest benyttet sig af i Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk. Her har næsten halvdelen været på biblioteket med de formål.

Omvendt er det kun omkring hver femte, der er bosat i Faxe, Vesthimmerland, Hedensted eller Brøndby, som har været på biblioteket for at låne eller aflevere fysisk materiale.

Andet end udlån

I Hørsholm, Furesø, København og Helsingør har flest svaret, at de har brugt biblioteket for eksempelvis at høre foredrag, blive undervist, være social eller lave børneaktiviteter. Det gælder her næsten hver tredje.

På landsplan er det 19 pct., så knap hver femte dansker har altså brugt biblioteket til andet end at låne og aflevere fysisk materiale. Lavest er tallene i Hedensted, Thisted, Brønderslev og Varde.

Flere kvinder end mænd låner bøger på biblioteket, og de er også i overtal, når det gælder bibliotekernes digitale tjenester.

Flest har brugt biblioteket digitalt i Frederiksberg, København, Solrød, Vordingborg, Aarhus, Allerød, Gentofte og Hørsholm. Færrest har gjort det i Vesthimmerland og Hedensted. Det skyldes til dels, at det især er de 16-44-årige, der bruger onlinetjenester, og dem er der flest af i de større byer.

Danmarks Statistik har indsamlet data fra de otte kvartaler fra 1. juli 2018 til samme dato i år. Dermed er coronakrisens indvirkning på tallene begrænset.

ak