Flertal siger nej til at lade borgere kræve folkeafstemning
I dag er det kun folketing og kommunalbestyrelser, der kan beslutte at afholde folkeafstemninger. Nu skal fordele og ulemper ved også at give borgerne lov undersøges.
Foto: Jens Christian Top, Ritzau Scanpix

Flertal siger nej til at lade borgere kræve folkeafstemning

DF får ikke flertal for, at ti pct. af borgerne skal kunne kræve kommunal folkeafstemning. Men Vive bliver bedt om at undersøge emnet.
7. JUN 2022 14.26

Hvis man som borger kan indsamle underskrifter fra ti pct. af kommunens stemmeberettigede borgere, skal man kunne forlange en bindende folkeafstemning om et kommunalt spørgsmål. 

Sådan lyder et forslag fra Dansk Folkeparti, som skal til afstemning på torsdag, men der er ikke flertal for forslaget. Det viser en betænkning fra Folketingets indenrigs- og boligudvalg.

Udover DF vil også Enhedslisten, Nye Borgerlige og Frie Grønne stemme for, men det batter ikke meget i forhold til flertallet bestående af Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF, De Konservative og Liberal Alliance, som alle er imod.

Flertallet argumenterer med, at der er et velfungerende lokaldemokrati i Danmark, og at kommunalbestyrelserne træffer beslutninger ud fra et helhedssyn. "Svære beslutninger, der kan være følelsesladede, men nødvendige – beslutninger, der kræver god indsigt i kommunens samlede økonomi," lyder argumentet.

Flertallet anerkender, at der er potentiale for at øge borgernes politiske engagement ved at blive mere inddraget, men finder ikke, at der er nok viden om, hvorvidt bindende folkeafstemninger er et middel til det. Til gengæld er flertallet bekymret for, at de vil indsnævre byrådenes politiske manøvredygtighed og være meget dyre.

Enhedslisten erklærer sig enig i, at der er fordele og ulemper ved forslaget, men mener, at det er et spørgsmål om at afgrænse betingelserne. Derfor støtter partiet forslaget og opfordrer regeringen til at genoverveje muligheder og ulemper ved et sådan direkte demokrati.

Vive skal undersøge

Undervejs i behandlingen af beslutningsforslaget har indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) lovet udvalget, at han vil bede Vive om at planlægge en analyse af fordele og ulemper ved borgerdrevne lokale folkeafstemninger. 

Den skal også omfatte udenlandske erfaringer fra bl.a. Schweiz, Slesvig-Holsten, Sverige og Bayern, lovede han under et samråd. Analysen skal også se på, hvad det vil koste at afholde den type folkeafstemninger, og i hvilken grad der overhovedet er efterspørgsel efter muligheden.

Den undersøgelse er der bred opbakning til i Folketinget.

Der blev i øvrigt i 2018 indført mulighed for, at et flertal i en kommunalbestyrelse kan beslutte at afholde en bindende folkeafstemning. Indtil da havde der kun været mulighed for vejledende folkeafstemninger i kommunerne. Ifølge JydskeVestkysten har muligheden dog endnu aldrig været benyttet.