KØBENHAVN: Torsdag aften stemte et flertal bestående af S, R, SF og EL i borgerrepræsentationen nej til Amagerforbrændingens ønske om en lånegaranti på knap fire mia. kr. og udskød samtidig beslutningen om et nyt anlæg på ubestemt tid. I stedet skal der satses massivt på genanvendelse.
Amagerforbrændingens bestyrelses ønske lød på et anlæg med to ovne med en kapacitet på hver 35 ton i timen og en kapacitet på 560.000 ton affald årligt, fordi det giver den bedste forretning for selskabet.
Teknik- og miljøforvaltningen mener imidlertid, at så stort et anlæg binder kommunen op på forbrænding af affald i mange år frem og vil stå i vejen for udvikling af andre løsninger med bedre ressourceudnyttelse.
Op til mødet torsdag havde Amagerforbrændingens bestyrelse stillet i udsigt at ville nedlægge sig selv som selskab, hvis ikke ønsket om lånegaranti blev opfyldt. Ifølge Industriens Dagblad vil sagen nu komme op i Folketinget.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.