dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flertal for at gøre statsrevisor-praksis til en egentlig regel

KORT NYT
7. MAJ 2018 6.17

En enkelt statsrevisor skal ikke længere alene kunne bede Rigsrevisionen om at kulegrave en sag, fremgår det af et nyt forslag fra Folketingets Præsidium. Ifølge Politiken skal der fremover stå mindst to statsrevisorer bag et krav om at bede Rigsrevisionen kulegrave en sag i form af en beretning eller en undersøgelse.

Det nye forslag om rammerne for statsrevisorerne er fremsat af samtlige medlemmer af Folketingets Præsidium på nær Enhedslisten og har dermed et flertal bag sig. Enhedslistens præsidiemedlem Christian Juhl kalder forslaget 'en klokkeklar forringelse af vagthunderollen over for magten'.

Modsat siger statsrevisorernes formand Peder Larsen (SF) til Politiken, at statsrevisorerne 'de seneste par års tid har tilstræbt, at mindst to statsrevisorer skulle stå bag ønsket om en undersøgelse, og at formålet med flertallets forslag er at få indført den praksis som en egentlig regel. Bag forslaget står præsidiemedlemmer fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flertal-for-at-gre-statsrevisor-praksis-til-en-egentlig-regel

GDPR