Når hundredtusinder af elever i denne uge træder ind ad skoledøren efter sommerferien, skal det gerne være til et skoleliv uden mobning. Sker det alligevel, har eleverne og deres forældre siden 2017 kunnet klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning, hvis de ikke mener, at deres skole har taget sagen tilstrækkeligt alvorligt.

Det gjorde elever og forældre 97 gange sidste år, og det er et lille fald i forhold til 2019, efter at antallet hidtil er steget hvert år. Især under skolernes nedlukning har kun få klaget.

Til gengæld har klageinstansen udstedt tre gange så mange påbud i 2020 som året før, nemlig 37 mod 12 i 2019. Påbuddene er udstedt, når der efter instansens mening fortsat er problemer eller mangler, som skolen skal arbejde med.

De 37 sager udgør 77 pct. af de 48 sager, som blev afsluttet efter sagsbehandling i Den Nationale Klageinstans Mod Mobning.

"Vi har fra tidligere år set, at der på skolerne ikke har været sikkerhed om, hvordan de skulle arbejde videre med tingene, når vi afgjorde sagerne uden medfølgende påbud. Det betød, at elever og forældre meldte tilbage, at der ikke skete nogen ændring i skolens måde at arbejde på, selv om det i forbindelse med klagebehandlingen var blevet konstateret, at skolens arbejdsform ikke fulgte loven," oplyses det i årsberetningen fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, som klageinstansen hører under.

Derfor benytter man nu oftere muligheden for at udstede påbud, fordi det giver skolerne mulighed for at få en mere fremadrettet sparring fra klageinstansen i forbindelse med det arbejde, som skal ske i den klasse eller gruppe, som sagen har handlet om.

Mangler kendskab til regler

Også før en sag om mobning når frem til klageinstansen, mangler mange skoler kendskab til reglerne om, hvad de skal gøre, nemlig at reagere straks, undersøge sagen til bunds og lave en handlingsplan inden for ti dage, der behandler klassens grundlæggende dynamikker.

"F.eks. ser vi ofte, at skolerne ikke laver en egnet undersøgelse af, om der er problemer i klassen i form af mobning eller lignende, men i stedet afviser tanken baseret på et umiddelbart indtryk. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at mobning eller lignende netop ofte foregår i en form, som er svær at få øje på for de voksne," hedder det i årsberetningen.

Klageinstansen ser også mange sager, hvor handlingsplanerne kun adresserer de synlige symptomer og ikke de årsager, der ligger bag mobningen. Derfor vil problemerne typisk opstå igen, fordi problemerne stadig findes under overfladen, konstateres det.

Forældre ikke vejledt om klagemulighed

For et år siden viste en evaluering, at 83 pct. af skolerne kender til lovkravet om at lave en handleplan ti dage efter, at der er konstateret mobning, men at 33 pct. af forældrene aldrig har hørt om kravet.

Samtidig viste den, at der ofte sker forvaltningsretlige fodfejl i klagesagerne, blandt andet blev forældre og elever typisk ikke vejledt om klagemulighederne, hvis de ikke var tilfredse med skolens håndtering.

Derfor behøver det ikke betyde, at der ikke findes mobning i en kommune eller på en skole, bare fordi der ikke har været klagesager.

Formelt er det byrådet, der bærer ansvaret for at behandle en klage på folkeskoleområdet i første instans, men det er stort set altid uddelegeret til andre, ofte til skolelederen. Det kan give problemer i forhold til inhabilitet, vurderer både forældre og andre interessenter i evalueringen, som er udført af Epinion for Børne- og Undervisningsministeriet.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning eksisterer som en prøveordning indtil juni 2022. Det bliver en del af finanslovsforhandlingerne, om den skal fortsætte sit arbejde derefter. Foreløbig har SF meldt klar til at sikre de nødvendige midler.

Flere skoler får påbud om at sætte ind mod mobning