
I Sjællands Storkreds fik R ved FV19 to mandater - et kredsmandat til Zenia Stampe og et tilægsmandat til Kathrine Olldag. Første stedfortræder blev byrådsmedlem i Roskilde Jeppe Trolle, som nu erstatter Jeppe Sørensen i Kalundborgkredsen. I Faxekredsen og Køgekredsen fortsætter byrådsmedlem i Stevns Line Krogh Lay som spidskandidat. Hun er i dag anden stedfortræder.
I Københavns Omegns Storkreds finder man to nye kommunale ansigter blandt de aspirerende folketingspolitikere. Esat Sentürk, der er byrådsmedlem i Høje-Taastrup, er nyvalgt spids i Taastrupkredsen i stedet for Dennis Schmock, der ved FV19 fik allerfærrest stemmer blandt De Radikale og blev sjette stedfortræder i storkredsen. Hun erstatter dermed Jeanné Vetling, der fik næstfærrest af de radikale personlige stemmer i storkredsen og blev femte stedfortræder.
I omegnskredsen hentede partiet et kredsmandat til Sofie Carsten Nielsen og et tillægsmandat til Stinus Lindgreen, mens Københavns Storkreds gav tre mandater: Ida Auken fik det første kredsmandat, nu forhenværende radikale Jens Rohde det andet og Samira Nawa det tredje. Byrådsmedlem i Gladsaxe Christina Rittig Falkberg opstiller nu for første gang – i Gladsaxekredsen – hvor Mads Høj Jørgensen stod øverst ved FV19 og blev tredje stedfortræder.
I Nordsjællands Storkreds var der to radikale mandater ved FV19, et kredsmandat til tidligere minister Martin Lidegaard og et tillægsmandat til Kristian Hegaard, som i august 2021 trak sig fra både Folketinget og byrådet i Fredensborg efter en sag om grænseoverskridende adfærd. Han blev afløst af Hillerød-byrådsmedlemmet Christina Thorholm, der var første stedfortræder.
De to første kommunalpolitikere står klar: Rudersdalpolitiker Jacob Netteberg skal stå øverst i Fredensborgkredsen. Han blev 4. stedfortræder ved FV19. Hos naboerne i Helsingørkredsen skal byrådspolitiker i Helsingør Christian Holm Donatzky forsøge sig for første gang.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.