dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flere overtræk og minusser i de kommunale økonomier

Det specialiserede socialområde i Nyborg løber løbsk, likviditeten er udfordret på Langeland, og Rudersdal-borgmester forudser fortsat overskridelse af servicerammen.
26. APR 2023 7.25

I flere kommuner kniber det med at få enderne til at nå sammen.

I Nyborg er det især galt på det specialiserede socialområde, hvor kommunen nu ifølge Fyens Stiftstidende styrer mod et merforbrug i 2023 på lidt over 30 millioner kroner, men ialt er der udsigt til en overskridelse på 50 millioner kroner ved årets udgang.

Så nu og her er det slut med vikarer ved kortvarig sygdom, og vakante stillinger skal først besættes efter et halvt år. Det gælder dog ikke indenfor ældrepleje, skoler og dagtilbud. Kommunen vil også spare på eksterne vikarbureauer og ekstern konsulentbistand.

Langeland er flere politikere rystede over, at kommunens årsregnskab nu viser sig 14,9 millioner kroner dårligere end det, politikerne havde regnet med. Ifølge Fyens Stiftstidende påvirker det kassebeholdningen og dermed evnen til at betale regninger. Likviditeten er nu på 1.249 kroner pr. borger, men renses tallet for henlæggelser til ældreboliger, er likviditeten på 449 kroner pr. borger. I følge KL er det kritisk, hvis likviditeten er under 1.000 kroner pr. indbygger.

I Rudersdal viser 2022-regnskabet et minus på 127 millioner kroner. Det skyldes en lang række ekstraordinære og eksterne omstændigheder: corona, krigen i Ukraine med dertilhørende flygtningestrøm, stigende energipriser, stigende renter og en markant højere inflation, som kommunerne ikke kompenseres for, oplyser kommunen.

Oveni dét skal man så lægge stigende udgifter til ældre samt handicappede børn og voksne. Borgmester Ann Sofie Orth (K) konstaterer, at kommunen overskred servicerammen i 2022, og at det fortsat bliver en udfordring at overholde servicerammen. Ikke bare i 2023, men i høj grad også i de kommende år.

Den gennemsnitlige likviditet i Rudersdal er dog steget og udgør 7.272 kr. pr. indbygger mod 6.245 kr. i 2021. Den forventes at falde i løbet af 2023 på grund af regnskabsresultatet i 2022. Der er dog langt ned til niveauet i regnskab 2018, hvor den med 1.647 kroner pr. indbygger var landets næstlaveste.

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flere-overtraek-og-minusser-i-de-kommunale-oekonomier

GDPR